Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Hvad: Gennemgang af risikovurderinger
Hvorfor: Det er et krav, at klinikken skal udarbejde og løbende vedligeholde en risikovurdering for klinikkens behandling af personoplysninger. For at gøre det nemmere for alle medlemmer at efterleve kravene har PLO udarbejdet et udkast til risikovurdering til alle medlemmer.
Klinikken skal dokumentere, at der er foretaget en vurdering af de risici, som de registrerede (dvs. jeres medarbejdere og patienter) udsættes for som led i, at deres personoplysninger behandles i netop jeres lægeklinik.
Den samlede risikoscore graderes i skabelonen som lav, mellem eller høj. Det forventes ikke, at man kan eliminere alle risici, men en høj risiko bør ikke accepteres og bør medføre foranstaltninger, der kan nedbringe risikoen - fx at slette dokumenter på skrivebord, skifte kodeord etc.
Risikovurderingerne skal ikke offentliggøres, men skal derimod tjene som et internt værktøj og dokumentation i din lægeklinik. Risikovurderingerne skal også udleveres til Datatilsynet, hvis de i forbindelse med fx et tilsyn anmoder om at se dem.
Webinaret er gratis.
Se datoer og tilmelding her:
Torsdag den 26. januar kl. 15-17
Kurset afholdes af: Pia Voldmester, advokat hos Kromann Reumert
Læs mere her om GDPR i praksis