Formandens beretning
3. december 2012

PLA’s repræsentantskabsmøde 1. december 2012

Formandens beretning

  • Medlemsudvikling og daglig drift
  • Overenskomstsituationen
  • Verserende sager
  • Klinikpersonalets Uddannelsesdag
  • Gå-hjem-møder
  • PLA’s arbejde i det kommende halve år 

Medlemsudvikling og daglig drift

Vi har nu 3.054 medlemmer i PLA, heraf 127 FAPS’ere, og der kommer hele tiden nye medlemmer til. Medlemstilgangen har i løbet af det sidste år været på 80 læger.

Driften i PLA går fortsatplanmæssigt. Vores medlemmer bruger heldigvis sekretariatet, som modtager mange telefoniske og skriftlige henvendelser hver måned. Henvendelserne omhandler typisk spørgsmål om lønindplacering, ferieberegning, efteruddannelse, ønske om ændring af arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og ønske om opsigelse af praksispersonalet. Mange af disse henvendelser afstedkommer kontakt og forhandling med medarbejdernes fagforening eller anden repræsentant.

Overenskomstsituationen

Vi forventer, at regionerne i december opsiger overenskomsten om almen praksis. Det skaber naturligvis en masse usikkerhed om økonomien. Da lønningerne til klinikpersonalet er den største omkostning for praksis, rejser det en række spørgsmål om opsigelse af personalet. PLA har sendt nyhedsbrev ud til medlemmerne og har lagt information ud på PLA’s hjemmeside. Vi vil løbende opdatere vores rådgivning i takt med, at overenskomstsituationen udvikler sig.

Jeg skal ikke komme med en detaljeret gennemgang af juraen, men kan ganske kort opridse situationen:

P.t. ved vi ikke med sikkerhed, om overenskomsten opsiges, og hvornår dette i givet fald sker. I vores vejledning til vores medlemmer, har vi sagt, at praksis ikke bør skride til en opsigelse af personale, før en opsigelse af overenskomsten foreligger.

Opsiger regionerne overenskomsten, vil det for mange praksis betyde en økonomisk usikker situation. Der vil være forskel fra praksis til praksis på, hvad et ophør af overenskomsten vil betyde for vores arbejdsopgaver og økonomi, og dermed om det er nødvendigt for os at afskedige personale. Men vurderer praksis, at regionernes opsigelse vil betyde en indtægtsnedgang, der nødvendiggør opsigelse af personale, er det efter vores opfattelse en saglig opsigelse. Og det vil vi bakke vores medlemmer op om.

Vores indtryk er, at konsultationsmedarbejderne har forståelse for situationen, men selvfølgelig føler sig utrygge. Vores opgave som arbejdsgiver er, at få forklaret vores medarbejdere, at en opsigelse af dem alene sker, fordi vi er nødt til at tilpasse vores praksis den forventede økonomiske nedgang i indtjening, og at vi vil bestræbe os på, at de kan vende tilbage til deres arbejde, hvis situationen bedres.

Men som juristerne ville udtrykke det: ”Det jeg har sagt her, er generelt og kan ikke erstatte juridisk rådgivning”. Så hold jer orienteret om det materiale, PLA lægger ud på www.pla.dk

Verserende sager

”Kitteltillægssagen”

I forbindelse med den sidste overenskomstfornyelse mellem PLA og HK, blev vi enige om at fjerne det såkaldte ”kitteltillæg”. De 250 kr., der tidligere skulle gives som tillæg til lønnen, hvis lægesekretæren ikke fik stillet en tjenestedragt til rådighed, er nu indregnet i den samlede løn. Der er imidlertid opstået en uenighed mellem PLA og HK om forståelsen af, hvad der menes med, at ”kitteltillægget” er indregnet i lønnen. HK mener, at samtlige ansatte lægesekretærer, uanset timeantal, skal have lagt et tillæg svarende til det gamle ”kitteltillæg” til deres individuelle løn. PLA mener, at tillægget er lagt ind i månedslønnen, hvilket for de deltidsansatte lægesekretærer betyder, at de alene får beregnet tillægget forholdsmæssigt. HK har indbragt sagen for en faglig voldgift, og sagen vil blive behandlet den 25. februar 2013. Landsdommer Mogens Kroman vil være opmand i voldgiftsretten, mens jeg selv, sammen med en sekretariatsmedarbejder, vil være sidedommer.

”Sagen om det handicappede barn”

Vi har også en civil retssag kørende for et af vores medlemmer. Sagen omhandler en praksis, der i slutningen af april 2012 opsagde en sekretær som følge af samarbejdsproblemer. Sekretæren havde en meget uheldig facon, hvilket gik de andre medarbejdere i sekretariatet så meget på, at de løbende klagede til arbejdsgiverne. Sekretæren fik, efter afsendelse af en sms med et stødende indhold til en kollega, en skriftlig henstilling om at opføre sig ordentligt. Det hjalp ikke synderligt, og man besluttede sig derfor for at opsige hende for at få ro i sekretariatet.

Sekretærens barn fik i januar diagnosen infantil autisme, hvorfor HK har rejst sag om, at opsigelse reelt ikke skyldtes samarbejdsproblemer, men at sekretærens barn var handicappet. HK mener derfor, at opsigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven og forlanger en godtgørelse på 402.213 kr., svarende til 15 måneders løn.

Sagen blev forhandlet på et organisationsmøde med HK, hvor vi tilbød en forligsmæssig løsning efter funktionærloven, fordi der nok var gået lidt for kort tid fra den skriftlige henstilling til opsigelsen. Med en anciennitet på under halvandet år ville en rimelig godtgørelse i denne situation have været på én måneds løn. Men HK nægtede at tale forlig efter andet end forskelsbehandlingsloven. HK har nu sendt en stævning, og sagen skal i 2013 behandles i byretten i Vejle.

Klinikpersonalets uddannelsesdag

PLA har igen i år i samarbejde med fagforeningerne HK, DSR og dbio afholdt en uddannelsesdag for klinikpersonalet. I planlægningen af uddannelsesdagen deltager en af vores egne læger, og vi er glade for det samarbejde, vi har med fagforeningerne omkring efteruddannelse af personalet. Afholdelsen af uddannelsesdagen søges afholdt udgiftsneutralt for PLA.

Uddannelsesdagen blev afholdt den 8. oktober 2012 med et stort deltagerantal på 488 deltagere. Henset til interessen for uddannelsesdagen, vil der formentlig blive afholdt to uddannelsesdage næste år.

Gå-hjem-møder

PLA har i 2012 afholdt ti gå-hjem-møder rundt omkring i landet. Vi har således afholdt to gå-hjem-møder i hver region. Temaerne for gå-hjem-møderne har været forskellige emner indenfor det personalemæssige område. Vi har således afholdt gå-hjem-møder om samarbejdsvanskeligheder, sygdom, personalepolitikker, MUS og den svære opsigelse.

Vores medlemmer har taget pænt imod initiativet, og vi vil derfor fortsætte med at afholde gå-hjem-møder det kommende år.

PLA’s arbejde i det kommende halve år/afslutning

Min beretning nærmer sig sin afslutning, men inden det sidste ord skal siges, vil jeg gøre en kort status for PLA’s primære arbejdsopgaver i 2013.

Udover den daglige drift, og vores fortsatte fokus på at udvikle vores service overfor medlemmerne, bliver år 2013 et år, hvor vi skal overenskomstforhandle med HK og med DSR og dbio. Mere om det til vores næste repræsentantskabsmøde.

Tak for jeres opmærksomhed.

 

April 2018
9. april 2018
November 2017
27. november 2017
April 2017
24. april 2017
November 2016
30. november 2016
April 2016
4. april 2016
December 2015
7. december 2015
April 2015
13. april 2015
December 2014
3. december 2014
April 2014
7. april 2014
December 2013
2. december 2013
April 2013
8. april 2013
December 2012
3. december 2012
April 2012
17. april 2012
December 2011
1. december 2011
April 2011
11. april 2011
PLA’s repræsentantskabsmøde 9. april 2011
April 2010
13. april 2010
November 2009
30. november 2009
April 2009
20. april 2009
November 2008
30. november 2008
Marts 2008
30. marts 2008
December 2007
1. december 2007
PLA er fortsat i stabil udvikling. Har i efteråret arbejdet med en ny hjemmeside, udarbejdet en lønstatistik for prasispersonale, været i dialog med Arbejdstilsynet om screeningsbesøg i praksis og nu ruster vi os til de kommende overenskomstforhandlinger.
April 2007
14. april 2007
PLA har haft sin første retssag for et FAPS-medlem. Der er ingen igangværende retssager. Det næste halve til hele år skal der arbejdes på lønstatistik og ny hjemmeside.
November 2006
11. november 2006
PLA er i fortsat stabil udvikling. PLA har en stigende medlemstilslutning, og oplever stor interesse fra medlemmer og potentielle medlemmer. Der er 4 igangværende retssager, og vores Højesteretsdom har medført et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser.
April 2006
22. april 2006
Lidt om den daglige drift og medlemsstatus, udsigt til vedtægtsændringer når eksklusivbestemmelsen for PLO ophører, arbejdet i Klinikpersonalets Uddannelsesfond og fordelene ved en barselsudligningsordning.
November 2005
12. november 2005
Om de overståede overenskomstforhandlinger, suspension af midler til Klinikpersonalets Uddannelsesfond, om brugen af lægestuderende som vikarer i praksis og lidt om den daglige drift og medlemmerne.
April 2005
16. april 2005
PLA's arbejde er for tiden koncentreret om de verserende overenskomstforhandlinger. PLA har som forventet modtaget opsigelser af overenskomsten fra såvel HK/privat som fra DSR/dbio.
November 2004
8. november 2004
Mangler
April 2004
17. april 2004
Det er med stor tilfredsstillelse, at vi kan konstatere, at PLA’s medlemsskare er stadigt voksende. I dag har PLA mere end 2200 medlemmer. Jo flere vi er, jo større politisk indflydelse har vi i samarbejdet med de relevante lønmodtagerorganisationer.
December 2003
Sådan kunne formanden for PLA indlede sin beretning på repræsentantskabsmødet den 6. december 2003.
Maj 2003
- Kammerater, arbejdsgivere - forener eder! Det var en glad formand for P.L.A., der tog fat på sin svendeprøve som PLA's første formand, der kunne præsentere sine medlemmer for ikke mindre end to færdigforhandlede overenskomster.
November 2002
PLA holdt sit første egentlige repræsentantskabsmøde den 30. november 2002. PLO's kommunikationskoordinator Anne Weimar har sammenfattet et uddrag af formand, Yves Sales' beretning.

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henveldelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign