PLAkaten, december 2009Denne udgave af PLAkaten indeholder:
På PLA’s hjemmeside www.pla.dk orienterer vi løbende om nyheder, og du kan downloade gældende overenskomster og ansættelseskontrakter for praksispersonale. Sekretariatet kan du kontakte på telefon 3544 8400 mandag-torsdag kl. 09.00-16.00 og fredag kl. 09.00-15.00 eller på pla@dadl.dk ved behov for rådgivning. Repræsentantskabsmøde er netop afholdt PLA’s repræsentantskab har den 28. november 2009 afholdt det halvårlige repræsentantskabsmøde. Formandens beretning på mødet kan læses på www.pla.dk og et kort uddrag følger hermed:
På PLA’s repræsentantskabsmøde den 28. november 2009 blev det besluttet at fastholde kontingentet til PLA uændret i 2010. Kontingentet i 2010 udgør således fortsat 1.300 kr. pr. år pr. læge i henhold til lægedækningsberegningen. Kontingentet opkræves praksis kvartalsvis. Indmeldelsesgebyret udgør fortsat 500 kr. pr. læge. Ved indmeldelse af læger, som ikke er alment praktiserende, tages der individuelt stilling til kontingentets størrelse ud fra antallet af ansat personale. Efter overenskomsten indgået mellem PLA og HK for lægesekretærer er det, for medarbejdere der er fyldt 60 år eller mere i år 2008, aftalt at der i december 2009 skal betales en seniorbonus. Seniorbonussen kan, hvis lægesekretæren ønsker det, konverteres til en pensionsindbetaling. På www.pla.dk findes en vejledning om seniorbonusordningen. Opsparingsordning Lægesekretæroverenskomsten indeholder også den såkaldte opsparingsordning, der gælder for alle lægesekretærer. Ordningen trådte i kraft sidste år, og der skal også i december i år afregnes et beløb i henhold til den aftalte opsparingsordning. Læs mere om opsparingsordningen på www.pla.dk Multimediebeskatningen Fra 1. januar 2010 medfører skattereformen, at der indføres multimediebeskatning. Det gælder for den borger, som tager et arbejdsgiverbetalt medie, dvs. mobiltelefon, PDA eller pc, med hjem fra arbejdspladsen, eller får oprettet en internetforbindelse. Det gælder både lægen selv og de ansatte. Multimedier, som indgår i lægens erhvervsmæssige virksomhed, og som er til rådighed for lægens private benyttelse, udløser beskatning, men der er fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med køb af de pågældende medier.
For arbejdsgiveren betyder reglerne, at der er oplysnings- og indeholdelsespligt til SKAT. Beskatning kan undgås under nærmere fastlagte betingelser. SKAT foretager arbejdsgiverkontrolbesøg, hvor arbejdsgiver skal godtgøre, at reglerne er overholdt, herunder at der er gennemført kontrol med anvendelsen, såfremt der ikke betales multimedieskat. Dette sker ved fremvisning af oversigter, beskrivelse af virksomhedens multimediepolitik, herunder hvordan multimediepolitikken håndteres og kontrolleres i praksis og dato samt metode for arbejdsgiverens stikprøvekontroller. Endelig skal arbejdsgiver føre en liste over udlånet.
Du kan læse mere på www.pla.dk SKAT har udarbejdet en pjece om multimediebeskatningen, som findes på www.skat.dk Mediation i lægepraksis Mediation er en effektiv måde at løse konflikter på. Det er en struktureret samtale mellem parter i konflikt, som ledes af en mediator. Vægten lægges på parternes behov og interesser. Mediator hjælper gennem samtaleteknikker parterne til at forstå hinanden, til at betragte problemerne som fælles og endelig til sammen at finde funktionelle løsninger på konflikten. Der er mange fordele ved mediation. Det er hurtigt, det giver funktionelle, holdbare løsninger, som alle parter er tilfredse med, og der skabes grundlag for, at parterne kan samarbejde bagefter. Mediation er meget anvendelig til løsning af konflikter på arbejdspladser mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledelse. Honoraret for en times mediation er 1.500 kr. eller 9.500 kr. for en hel dag. Dertil kan komme dækning af transportudgifter til mediator, og eventuelt opholds- og forplejningsudgifter. Som medlem af PLA er der mulighed for at søge om tilskud til dækningen af halvdelen af udgifterne. Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår - telefonvagt den 28. - 30. december 2009. Hele Lægeforeningen holder lukket mellem jul og nytår, og PLA’s sekretariat er således også lukket. Hvis der i disse lukkedage måtte opstå spørgsmål, der ikke kan vente til den 4. januar 2010, kan Per Krøyer Alsbæk kontaktes på telefon 6130 2533 i tidsrummet: mandag den 28. december og tirsdag den 29. december 2009 mellem klokken 10.00 og 15.00, og Henriette Kiersgaard onsdag den 30. december 2009 mellem kl. 10.00 og 15.00 på telefon 4058 0924 PLA ønsker alle foreningens medlemmer en glædelig jul og et godt nytår 2010!
|