Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Den nye ferielov trådte i kraft 1. september 2020 og giver stadig anledning til mange spørgsmål og overvejelser i forhold til, hvordan den håndteres i hverdagen.
PLA holder derfor et webinar om ferieloven og om den 6. feriefridagsuge efter PLA-overenskomsterne.
Webinaret vil blandt andet behandle emner som:
- Ferie og feriefridage for deltidsansatte
- Planlægning og varsling af ferie og feriefridage
- Ferieafholdelse og ferieafregning når en medarbejder fratræder
Tidspunkt
Mandag den 22. marts 2021 kl. 17.00 – 19.00 via Zoom.
Hvem kan deltage?
Kurset er forbeholdt medlemmer af PLA. På kurset kan deltage den eller de læger, der ejer praksis samt én medarbejder der håndterer ferieafholdelse i klinikken, fx en praksismanager.
Underviser
Stephan Møhncke-Dose, jurist i PLA.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 19. marts 2021.
Tilmelding sker ved at skrive til hel.plo@dadl.dk med angivelse af navn på praksis, ydernummer, antal deltagere, navne på disse samt deltagernes e-mailadresser. Når tilmeldingen bekræftes, vil hver deltager modtage en e-mail med et link til webinaret.
Der er et begrænset deltagerantal på 100 personer og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Pris
Deltagelse er gratis.