Personalehåndbog FAQ
Har en lægeklinik pligt til at udarbejde en personalehåndbog?
Hvor skriver jeg det i ansættelseskontrakten?
Skal jeg udarbejde en ny ansættelseskontrakt for mine allerede ansatte medarbejdere?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg laver ændringer i personalehåndbogen?
Har en lægeklinik pligt til at udarbejde en personalehåndbog?
Svar: Nej.
Hvor skriver jeg det i ansættelseskontrakten?
Svar: Hvis der er tale om medarbejdere omfattet af PLA’s overenskomster med HK Privat eller DSR/dbio er en personalehåndbog beskrevet som et personalecirkulære.
Er der tale om en månedslønnet sygeplejerske sættes der kryds i pkt. 11.
Er der tale om en månedslønnet lægesekretær (eller medarbejder omfattet af HK privat overenskomsten) sættes kryds i pkt. 10. Samme gælder for timelønnede medarbejdere omfattet af PLA’s overenskomster med HK Privat og DSR/dbio.
Er der tale om ansættelse af læger eller timelønnede medarbejdere, kan det angives under ”andre væsentlige vilkår for ansættelsen”.
Skal jeg udarbejde en ny ansættelseskontrakt for mine allerede ansatte medarbejdere?
Svar: nej, det behøver du ikke. Men du skal give alle dine medarbejdere et tillæg til ansættelseskontrakten, hvor du skriver:
”I tillæg til indgået ansættelseskontrakt af [dato] gælder der i klinikken en personalehåndbog, som [beskriv hvor den kan findes/eller udlever den sammen med tillægget]. Øvrige ansættelsesvilkår er uændrede.
[Dato]
[Lægeklinikkens navn] [Medarbejderens navn]”
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg laver ændringer i personalehåndbogen?
Du behøver ikke ændre i ansættelseskontrakten eller udarbejde et nyt tillæg til ansættelseskontrakten. Men du skal sørge for, at medarbejderne har adgang til at se den til enhver tid gældende personalehåndbog.
Sidst opdateret: april 2023