Ferie

 

 

Optjening af ferie

Ferien optjenes i ferieåret, der løber fra 1. september – 31. august.

En medarbejder optjener ret til 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse. De optjente feriedage tilskrives medarbejderens feriesaldo ved udgangen af en måned og kan afholdes fra den 1. i måneden efter.

Kortvarige ansættelser og tiltrædelse/fratrædelse midt i en måned

Hvis ansættelsesforholdet varer under én måned eller tiltræder/fratræder medarbejderen midt i en måned, optjener medarbejderen 0,07 feriedag for hver kalenderdag, ansættelsesforholdet har varet. Her tælles weekenddage med.

  

Afholdelse af ferie

En medarbejder optjener efter ferieloven ret til 25 dages (5 ugers) betalt ferie i ferieåret 1. september – 31. august. Uanset om medarbejderen optjener ret til 25 dages betalt ferie eller ej, har medarbejderen ret til at holde 25 dages ferie.

Den ferie, der optjenes i ferieåret afholdes i ferieafholdelsesperioden, som er ferieåret samt de efterfølgende 4 måneder (1. september – 31. december året efter).

Hvis ferien ikke er afholdt ved ferieafholdelsesperiodens udløb, kan det aftales, at feriedage udover 20 kan overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Hovedferie

Som udgangspunkt skal medarbejderen have ret til at holde mindst 15 dages (3 uger) ferie i sammenhæng, inden for det, der kaldes hovedferieperioden, som løber fra 1. maj til 30. september. I kan dog aftale noget andet.

Du skal så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske om feriens placering. Men er det ikke muligt at blive enige om hvor ferien skal placeres, er det dig, der bestemmer. Du kan varsle medarbejderens ferie placeret på et bestemt tidspunkt med 3 måneders varsel. Medarbejderen skal således kende sit ferietidspunkt senest 3 måneder før ferien skal afholdes. Det er en forudsætning for at varsle ferien, at medarbejderen har tilstrækkelig optjent ferie på tidspunktet for feriens begyndelse. Du kan altså ikke pålægge medarbejderen at holde ferie i juli, hvis medarbejderen kun har fx 12 feriedage optjent på det tidspunkt. 

Planlægning af ferie

Medarbejdere, der ønsker at holde fx 1 uges efterårsferie i oktober kan opleve, at de ikke har optjent tilstrækkeligt med ferie.

Det kan her være relevant at overveje, om de manglende dage eventuelt kan holdes i form af feriefridage. Det kan også overvejes, om medarbejderne skal bruge af den særlige pulje af feriefridage optjent i perioden januar 2020 – august 2020 (se ovenfor). Endeligt er der mulighed for at yde ferie på forskud (se også ovenfor).

Holder praksis ferielukket senere i ferieåret, fx i forbindelse med jul, skal du være opmærksom på, at du skal sørge for at gemme tilstrækkeligt af medarbejderens ferie og feriefridage til ferielukningen. Lader du din medarbejder holde ferie og feriefridage forud for ferielukningen med det resultat, at der ikke er tilstrækkeligt med opsparede dage at afholde under ferielukningen, vil du skulle betale løn under ferielukningen. Det er derfor vigtigt, at du allerede nu danner dig et overblik over, hvor mange feriedage, der eventuelt skal bruges under en senere ferielukning og ”gemmer” disse dage. Det kan fx aftales, at hele efterårsferien holdes på forskud, selvom medarbejderen har 2-3 optjente feriedage.

Hvis praksis holder ferielukket i efterårsferien, vil du kunne pålægge medarbejderne at holde ferie, da det ikke har været muligt at opspare nok ferie. Det skal som udgangspunkt ske som forskudsferie. Hvis medarbejderen er ansat efter 1. september det foregående år kan det også ske med løntræk. Du kan naturligvis også overveje at bruge eventuelle feriefridage. Husk at både ferie og feriefridage skal varsles med 1 måneds varsel.

Restferie

De resterende 10 feriedage (2 uger) skal - så vidt driften tillader det - helst gives i sammenhæng 5 dage ad gangen. Du kan dog også sagtens pålægge medarbejderen at afholde restferien som enkeltdage, hvis du har en driftsmæssig begrundelse for det. Restferie kan placeres i hele ferieafholdelsesperioden.

Placering af restferie skal varsles med 1 måneds varsel. Det er en forudsætning for at varsle ferien, at medarbejderen har tilstrækkelig optjent ferie på tidspunktet for feriens begyndelse. Du kan altså ikke pålægge medarbejderen at holde en uges efterårsferie, hvis medarbejderen kun har fx 2 feriedage optjent på det tidspunkt.

Eksempler på deltidsansattes ferieafholdelse. 

Forskudsferie

Hvis medarbejderen ønsker at holde ferie på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er optjent tilstrækkelig ret til betalt ferie, kan det aftales, at ferien holdes på forskud. Det betyder, at medarbejderens feriesaldo bliver negativ og at den ferie, der er holdt på forskud efterfølgende udlignes med den ferie, der optjenes. Der kan ikke ydes mere ferie på forskud, end hvad der optjenes i det pågældende ferieår.

Medarbejderne har ikke krav på at holde ferie på forskud. Det kræver derfor en aftale, hvis der skal holdes forskudsferie. PLA har lavet en blanket til brug herfor, som du kan finde i den blå boks til højre.

”Ferielukket”

Ved ferielukket forstås, at praksis holder lukket og at der ingen er på arbejde. Hvis I alene drosler ned og ikke ønsker fuld bemanding i en ferieperiode, er det de sædvanlige regler om planlægning og varsling af ferie, der gælder. Ferielukning skal varsles med de sædvanlige varsler.

Holder I ferielukket må en medarbejder, der ikke er berettiget til betalt ferie i alle dagene, som udgangspunkt holde fri for egen regning.

Der er dog to væsentlige undtagelser:

1)    Arbejdsgiver har ikke i videst muligt omfang sikret, at lønmodtageren har tilstrækkelig optjent betalt ferie til gode (i så fald skal arbejdsgiver alligevel betale)

2)    Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en lønmodtager har været ansat hele det forudgående ferieår og indtil virksomhedslukningen, og medarbejderen ikke har optjent nok betalt ferie, skal der ydes forskudsferie.

Hvis praksis holder ferielukket, er det altså vigtigt, at man sørger for at gemme ferie, så der er tilstrækkeligt med optjent ferie på ferietidspunktet. Har man ladet medarbejderne bruge af ferien og der derfor ikke er nok optjent ferie på ferietidspunktet, skal medarbejderen altså fortsat have løn under at bruge feriedage.

Eksempel (julelukket):
En medarbejder har pr. 1. september 2020 1,64 feriedage tilbage fra miniferieåret (1. maj 2020 – 31. august 2020). Medarbejderne optjener 2,08 dages ferie i september 2020 og har herefter en feriesaldo på 3,72. Medarbejderne ønsker at holde ferie i uge 42 og får lov til det af arbejdsgiver. Feriesaldoen er herefter -1,28.

Medarbejderne optjener nu 2,08 dages ferie i både oktober og november og har i december altså en feriesaldo på 2,88 feriedage.

Der holdes ferielukket 4 dage i forbindelse med julen. Da ferie holdes i hele dage, kan medarbejderen kun pålægges at bruge 2 feriedage, men skal have løn for alle 4 dage. Hvis medarbejderen har feriefridage til gode, kan man naturligvis som arbejdsgiver pålægge medarbejderne at bruge disse og ellers skulle medarbejderen allerede, da man planlagde efterårsferien have brugt feriefridage der.

Ferie og sygdom (feriehindring)

Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Bliver en medarbejder syg, før ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien. Efter ferieloven er det uden betydning, om medarbejderen kan anses for at kunne holde ferien med et rekreativt udbytte. Det er alene afgørende, om medarbejderen anses for syg i forhold til at kunne udføre sit arbejde.

Bliver medarbejderen syg under sin ferie, kan medarbejderen kræve erstatningsferie fra den 6. sygedag. Det vil sige, at medarbejderen selv bærer risikoen for de første 5 sygedage under ferie i hvert ferieår. Det er en forudsætning, at medarbejderen skal have anmeldt sygdommen, efter de regler der gælder på din arbejdsplads. Det betyder at der skal ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor medarbejderen giver din arbejdsplads meddelelse om sygdommen.

Der kan forekomme helt særlige omstændigheder, som gør, at medarbejderen ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiver på sygdommens 1. dag. Dette kan være tilfældet, hvis medarbejderen kommer ud for svær tilskadekomst eller lignende, der gør medarbejderen ude af stand til at melde sygdommen til arbejdspladsen. Her har medarbejderen ret til erstatningsferie i forhold til sygdommens eller ulykkens indtræden.

Medarbejderen skal også fremskaffe lægelig dokumentation for sygdommen, det kan være en friattest eller anden betryggende lægelig dokumentation for sygdommen, som fx journaludskrift fra sygehus eller lignende.

Opholder medarbejderen sig i udlandet, skal medarbejderen tilvejebringe en erklæring fra en læge i udlandet, der som minimum indeholder tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen. Det er medarbejderen selv, der betaler for lægeerklæringen.

Bliver medarbejderen rask, før den planlagte ferieperiode er ovre, har medarbejderen ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt medarbejderen ved sin raskmelding giver arbejdsgiver besked herom.

Ønsker medarbejderen ikke at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding, skal medarbejderen møde på arbejde igen. Det gælder, selvom medarbejderen bliver rask inden for den periode, hvor medarbejderen skulle have holdt sin ferie.

Teknisk raskmelding

En sygemeldt medarbejder kan ikke afholde ferie. Dog opstår der af og til situationer, hvor en sygemeldt medarbejder alligevel ønsker at fastholde sine ferieplaner. Er ferien forenelig med sygdommen, kan du som arbejdsgiver tillade medarbejderen at raskmelde sig for at holde ferien, for derefter atter at sygemelde sige igen, når ferien er slut. Problemet er, at dette vil medføre, at en ny arbejdsgiverperiode på 30 dage vil indtræde (hvor du således ikke vil få refusion af sygedagpenge fra kommunen), når medarbejderen atter sygemelder sig efter ferien. Dette kan undgås, hvis medarbejderen laver en såkaldt ”teknisk raskmelding” hos kommunen. Det er derfor vigtigt, at enten du eller medarbejderen kontakter kommunen INDEN ferien for at lave en aftale om teknisk raskmelding.

Ferie og barsel (feriehindring)

Hvis medarbejderen på grund af barsel ikke kan holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december), overføres op til 20 dages ferie automatisk til afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Optjent ferie udover 20 dage udbetales til medarbejderen, medmindre det aftales, at disse dage også overføres.

Feriefridage

Udover de 25 feriedage efter ferieloven har medarbejderen efter PLAs overenskomster ret til feriefridage. Disse dage er ikke reguleret i ferieloven.

Medarbejderen optjener 5/12 feriefridage for hver måneds beskæftigelse, svarende til 5 feriefridage pr. ferieår, der afholdes i ferieafholdelsesperioden. For en fuldtidsansat medarbejder udgør det 3,08 feriefridagstimer for hver måneds beskæftigelse. Deltidsansatte optjener (3,08/37) x antal timer pr. uge. 

Optjeningen og afholdelsen af feriefridage følger de samme principper som optjening af øvrig ferie i ferieloven.

Placeringen af feriefridagene skal så vidt muligt ske efter aftale mellem dig og medarbejderen. Udgangspunktet er dog ferielovens regler for placering af ferie. Det vil sige, at feriefridagenes placering skal varsles med 1 måned. Det er en forudsætning for at varsle feriefridage, at medarbejderen har tilstrækkelig optjent feriefridage på tidspunktet for afholdelsen.

Hvis medarbejderen ikke har afholdt alle optjente feriefridage inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil de efter aftale kunne overføres til næste ferieafholdelsesperioden og ellers skal de udbetales med lønnen i januar efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Feriefridage udbetales med aktuel timeløn inkl. tillæg. Der beregnes ikke pension ved udbetaling af feriefridage. Værdien af feriefridagene opgøres på baggrund af medarbejderens ugentlige arbejdstid på tidspunktet for optjeningen af feriefridagene.

 

Særligt om ferieafvikling i en opsigelsesperiode

Der gælder de samme regler for at varsle ferie overfor en opsagt medarbejder som for øvrige medarbejdere.

Allerede varslet eller aftalt ferie berøres som udgangspunkt ikke af, at medarbejderne opsiges. En opsagt medarbejder kan dog ikke pålægges at holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Der betyder også, at medarbejderne har ret til at annullere en allerede pålagt eller aftalt hovedferie i tilfælde af opsigelse med 3 måneders varsel. Hovedferien kan dog godt pålægges/opretholdes, hvis opsigelsesvarsler på 3 måneder er forlænget med antallet af feriedage.

Hvis medarbejderen fritstilles, anses det som et varsel om at holde mest mulig ferie i fristillingsperioden.

 

Feriebetalingen

For optjent ferie betales enten ferie med løn eller feriegodtgørelse. Månedslønnede skal altid have ferie med løn.

Ferie med løn

Medarbejdere, der er ansat månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie i det omfang, der er optjent ret hertil. Denne gruppe omfatter navnlig funktionærer, hvilket fx vil sige lægesekretærer, sygeplejersker mv.

Ferietillæg

Ud over ferie med løn har medarbejderne efter PLAs overenskomster krav på et ferietillæg på 2,49 % af den ferieberettigede løn (Pr. 1. juni 2025 bortfaldte store bededagstillæget, da det blev en del af din medarbejders tillæg på 2,49 %). Der beregnes ikke ferietillæg af pensionsbidraget. 

Ferietillægget kan udbetales:

-       Når den dertil svarende ferie begynder

-       Sammen med lønnen for maj og august

Det ferietillæg der er optjent i september – maj udbetales i maj. Det ferietillæg der er optjent i juni – august udbetales i august. 

Hvis medarbejderen fratræder, efter ferietillægget er udbetalt, kan det kun kræves tilbagebetalt, hvis medarbejderen er ansat efter overenskomsten mellem PLA og DSR/dbio. Se mere her

Lønfradrag, hvis der ikke er optjent ret til fuld ferie med løn

Selvom en medarbejder ikke har optjent ret til fuld løn under ferie, har hun stadig ret til at holde 25 feriedage i en ferieafholdelsesperiode.

Hvis der ydes forskudsferie, betales der normal løn under ferie og medarbejderne optjener efterfølgende retten til den betalte ferie.

Ydes der ikke forskudsferie, fx fordi medarbejderne er nyansat og har optjent retten til betalt ferie hos tidligere arbejdsgiver, skal du trække medarbejderen i løn for de feriedage, der ikke er optjent løn til. Det gøres ved at fradrage 4,8 % af månedslønnen pr. feriedag uden løn.

Ændringer i arbejdstiden

Hvis medarbejderens arbejdstid ændres, skal man være opmærksom på, at den løn medarbejderen får udbetalt på ferietidspunktet skal udbetales med medarbejderens aktuelle timeløn, men på baggrund af medarbejderens arbejdstid på optjeningstidspunktet.

Det samme gælder for feriefridagene.

Eksempel:

En medarbejder har arbejdet 37 timer om ugen i første halvdel af ferieåret til 190 kr. i timen og i anden halvdel af ferieåret arbejdet 25 timer om ugen til 200 kr. i timen.

I første halvdel af året holder medarbejderen 1 uges ferie. Denne uge er optjent og afvikles med 37 timer og med en løn på 190 kr. i timen.

I anden halvdel af året holdes igen 1 uges ferie. Denne uge er optjent, mens medarbejderen arbejdede 37 timer, men da ugerne holdes på et tidspunkt, hvor timelønnen er steget til 200 kr., skal medarbejderen have betaling med 37 x 200 kr. pr. ferieuge.

Medarbejderens sidste 3 uger holdes ligeledes i anden halvdel af ferieåret. De 2,5 uger er optjent og afvikles med 25 timer og til en timeløn på 200 kr. Den resterende halve uge er optjent med 37 timer og afvikles derfor med løn svarende til 37 x 200 kr. pr. ferieuge

Feriegodtgørelse
Er medarbejderen timelønnet og derfor ikke er berettiget til løn under ferie, skal der efter PLAs overenskomster i stedet afregnes feriegodtgørelse med 12,95 %. Feriegodtgørelsen afregnes til Feriekonto månedsvis.

Feriegodtgørelsens skal beregnes af alle i optjeningsårets udbetalte skattepligtige beløb. Der beregnes dog ikke feriegodtgørelse af afregnet feriegodtgørelse.

 

FerieKonto

Når en månedslønnet medarbejder fratræder har arbejdsgiveren pligt til at indberette feriepenge i eIndkomst. Herefter bliver oplysningerne automatisk sendt til Feriepengeinfo. Det gælder også for timelønnede medarbejdere, som løbende optjener feriegodtgørelse. Feriekonto administrerer lønmodtageres feriepenge og Feriekonto administreres af ATP.

Feriepenge indberettes for fratrådte funktionærer senest med sidste lønudbetaling og indbetales samtidig med indberetning.

 

Sidst opdateret den 2. juni 2025