Du har pligt til at betale skærmbriller til dine medarbejdere, hvis medarbejderne beskæftiger sig med arbejde, hvor skærmbriller er nødvendige.

Medarbejderen har ret til "en passende undersøgelse af syn og øjne", hvis der er behov for det. Undersøgelsen skal foretages af en kvalificeret optiker eller øjenlæge. Desuden har medarbejderen i løbet af ansættelsen ret til med jævne mellemrum at få undersøgt øjnene og synet, såfremt der opstår synsproblemer, som kan skyldes computerarbejdet.

Medarbejderen skal have lov til at gå til øjen-/synsundersøgelser, og disse skal så vidt muligt placeres inden for arbejdstiden. Desuden skal du betale evt. udgifter, der er forbundet med undersøgelserne.

Hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt med skærmbriller, har medarbejderen ret til at få udleveret briller eller kontaktlinser. Dette gælder uanset, om medarbejderen i forvejen bruger briller eller kontaktlinser.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke har pligt til at betale for andet end et standardstel og glas eller standardkontaktlinser.

Skærmbriller med enkeltstyrkeglas vil i mange tilfælde være tilstrækkelige til at opfylde kravet om skærmbriller, mens flerstyrkeglas undtagelsesvist kan være nødvendige ved visse kombinerede arbejdsopgaver, som indebærer forskellige synsafstande.

Læs også arbejdstilsynets skærmbekendtgørelse.

 

Senest opdateret den 6. maj 2025

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8550
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign