Alle virksomheder kan blive udtaget til tilsyn. Arbejdstilsynet har ret til at komme ind på virksomheden uden en retskendelse. Det indebærer, at din virksomhed skal give Arbejdstilsynet adgang - lige meget, hvor ubelejligt det er for arbejdet.

Grundtilsyn er et tilsyn, hvor Arbejdstilsynet ser på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed. Hvis Arbejdstilsynet kører en brancherettet indsats i branchen, kan der på et grundtilsyn være et særligt fokus på et udvalgt arbejdsmiljøproblem. Et grundtilsyn vil altid være uanmeldt og I vil som virksomhed derfor ikke kende datoen for besøget. I vil dog mindst en måned før besøget få besked I jeres E-boks om, at I vil få besøg, så I kan nå at forberede jer på besøget.

Du kan læse nærmere om, hvordan virksomheden kan forberede sig til grundtilsyn her

Specialtilsyn er særligt tilsyn, hvor Arbejdstilsynet fokuserer på en udvalgt del af en arbejdsplads eller udvalgte arbejdsmiljøproblemer. Det er hovedreglen, at specialtilsynet er uanmeldt. Baggrunden for specialtilsyn kan fx være

  • at kontrollere, om virksomheden har efterkommet et påbud.
  • at Arbejdstilsynet har mistanke om et alvorligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden.
  • at der er sket en alvorlig arbejdsulykke.
  • at Arbejdstilsynet gennemfører særlige indsatser i bestemte brancher eller inden for udvalgte arbejdsmiljøproblemer.

 

Senest opdateret den 6. maj 2025

 

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8550
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign