Hvad må man som arbejdsgiver fortælle internt, uden at komme i problemer i forhold til persondataloven, hvis en medarbejder er i karantæne eller er smittet med Coronavirus? 

Hvis en medarbejder er blevet anbefalet karantæne eller smittet med Coronavirus, kan der videregives generelle oplysninger, for eksempel at medarbejderen er i hjemmekarantæne eller er syg, uden at komme nærmere ind på årsagen. 

Datatilsynet har meldt ud, at det efter omstændighederne også kan være berettiget, at en virksomhed videregiver helbredsoplysninger, for eksempel at en medarbejder er smittet med Coronavirus, hvis hensynet er, at lægepraksis/arbejdsgiver og kolleger kan træffe de nødvendige forholdsregler. 

Vær dog opmærksom på, at videregivelsen af oplysningerne skal være saglig og begrænses til det nødvendige. Overvej derfor altid, om videregivelse er nødvendig, eller om formålet kan opnås ved at videregive færre oplysninger.

Sidst opdateret: 18. marts 2020

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign