Overenskomst for lægesekretærer i almen praksis

Stk. 1.

Ved ansættelse af lægesekretærer gælder bestemmelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren har udleveret korrekt ansættelseskontrakt inden 5 dage efter at medarbejderen har rettet skriftligt krav herom til arbejdsgiveren eller 10 dage efter at HK har rettet skriftligt krav herom til PLA, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at betale erstatning i henhold til Lov om Ansættelsesbeviser.

Ovennævnte adgang til at rette ulovlige mangler i ansættelseskontrakter gælder ikke, hvis arbejdsgiveren foretager systematisk overtrædelse af lovens bestemmelser, eller i bortvisningssituationer.

Stk. 3.

Senest samtidig med tiltrædelsen modtager medarbejderen en, som i bilag 2 A eller 2 B optrykt, ansættelseskontrakt med henvisning til denne overenskomst.

Der er ikke krav om udstedelse af en ansættelseskontrakt til en tilkaldevikar ved hvert tilkald.

Stk. 4.

Det i ansættelseskontrakten angivne timetal for deltidsansatte bør være i over­ensstemmelse med det faktiske. Er dette ikke tilfældet for en periode ud over 2 måneder, og er det ikke begrundet i særlige omstændigheder så som kollegers længerevarende sygdom, ferieafholdelse eller barselsorlov m.v., har medarbejderen ret til en ny ansættelseskontrakt lydende på det aktuelle timetal, eller et tillæg til ansættelseskontrakten.

Stk. 5.

Medarbejderen har til enhver tid ret til at få udleveret en tjenesteattest, som angiver tidsrum medarbejder har været ansat, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen har udført samt hvilken løn medarbejderen har oppebåret.

Ansættelses­bevisloven

Nach-frist mangelfuld ansættelseskontrakt

Ansættelseskontrakt

Ændringer i timetal

Tjenesteattest

Stk. 1.
Uddannede lægesekretærer, jf. bilag 3, aflønnes som følger¹:

¹Løntrinene tager udgangspunkt i den offentlige lønskala med sædvanlige områdetillæg.

Uddannede lægesekretærer

Der kan i en lægepraksis oprettes stillinger som ledende lægesekretærer. Sådanne stillinger aflønnes med løntrin 39.

Stk. 2.

Lægesekretærer med anden eller ingen uddannelse aflønnes med løntrin 19.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 angivne lønninger er bruttolønninger og består af nettoløn og medarbejderens eget pensionsbidrag.

Stk. 4.

Der kan mellem lægen og medarbejderen samt elever, aftales et personligt tillæg. Tillæg reguleres jf. stk. 5 og er pensionsgivende. 

Personligt tillæg skal drøftes på baggrund af medarbejderens indsats, kvalifikationer, efter- og videreuddannelse, dygtighed, stillings indhold og ansvar.

Stk. 5.

Lønninger reguleres procentvis i henhold til aftale mellem Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og de kommunale arbejdsgiversammenslutninger, dog således at:

Pr. 1. januar 2012 tillægges lønningerne kr. 225,90, hvorefter der med virkning fra samme dato sker generel lønregulering med 2,20 %

Generel lønregulering (0,09%) samt eventuel stigning/fald qua reguleringsordningen (skønnet til 0,74%) udmøntes med virkning pr. 1. oktober 2012.

Stk. 6.

Arbejdsgiveren og medarbejderen afholder én gang årligt lønforhandling.

Der er gensidigt ansvar for at lønforhandlingen finder sted. Lønforhandlingen skal tillige finde sted ved væsentlige funktionsændringer.

Stk. 7.

Medarbejderens løn dækker op til 4 timers arbejde pr. uge i tidsrummet mellem kl. 16.00 og kl. 20.00

Hvis medarbejderen skal arbejde mere end 4 timer pr. uge i ovennævnte tidsrum, honoreres timerne med bruttotimeløn (inkl. tillæg) plus et tillæg pr. time på 50 % af timelønnen.

Stk. 8.

Deltidsbeskæftigede medarbejdere aflønnes med månedsløn i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 9.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og medarbejderen modtager en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler lægen pensionsbidraget til PKA, Pensionskassen for lægesekretærer, jf. § 4.

Ledende lægesekretær

Ingen lægesekretæruddannelse

Personligt tillæg

Lønregulering

Lønforhandling

Aften­konsultation

Deltidsansatte

Lønudbetaling

Stk. 10.

Ved til- eller fratrædelse i månedens løb beregnes lønnen som følger:

Månedsløn inkl. tillæg x antal præsterede timer i ansættelsesperioden

Månedsnormen (= ugenorm x 4,333)

Brudte måneder

Stk. 11.

Medarbejdere ansat til mindre end 8 timers ugentlig beskæftigelse eller i højst 1 måned kan ansættes på timeløn.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af bruttoårslønnen inkl. tillæg, jf. stk.1, 2 og 4.

Stk.12.

Der ydes medarbejderen fri tjenestedragt eller en kontant erstatning herfor på 250 kr. pr. måned.

Til timelønnede ydes et tillæg til timelønnen på 1,56 kr. pr. time.

Tillæg for fri tjenstedragt bortfalder med virkning fra 1. januar 2012, indgår herefter i bruttolønnen jf. § 3, stk. 5.

Timelønnede

Timeløns­beregning

Tjenestedragt

Stk. 1.

For månedslønnede medarbejdere, som er fyldt 18 år, oprettes en pensionsordning i Pensionskassen for Lægesekretærer (PKA, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup, tlf. 39 45 45 45, pka@pka.dk, www.pka.dk).

Stk. 2.

Som bidrag til pensionsordningen indbetaler lægen 10,67 % og medarbejderen 5,33 % af de i § 3, stk. 1, 2 og 4 nævnte bruttomånedslønninger inkl. § 6, stk. 5 udbetalte merarbejde.

Stk.3.

Undtaget fra pensionsoprettelsen i stk. 1. er:

1. Elever. Fra 1. april 2006 er elever omfattet af overenskomstens pensionsordning fra den måned, hvor de fylder 25 år.

2.Respekt for bestående aftaler. Medarbejdere, der senest den 1. juni 2005 har etableret anden pensionsordning (herunder anden firmapensionsordning, kapitalpension eller lignende) og som i kraft heraf opfylder pensionsforpligtelsen, såfremt pensionsbidraget svarer til det til enhver tid overenskomstaftalte. Det er en forudsætning, at lægen administrerer den pågældendes pensionsordning ved indbetaling direkte til det pågældende pensionsselskab/institut.

3. Dispensation. Medarbejdere, der fra perioden 1. april 1997 – 1. januar 1999 kan dokumentere, at de har fået dispensation fra kravet om oprettelse af pensionsordning.

4. Folkepension og efterløn. Medarbejdere, som er berettiget til folkepension samt medarbejdere, der er gået på efterløn.

Stk. 4.

Til timelønnede medarbejdere og medarbejdere, som er undtaget fra pensionsoprettelsen, jf. stk. 3, nr. 3 og nr. 4, udbetales arbejdsgiverbidraget kontant sammen med bruttolønnen.

Stk. 5.

Lægen indbetaler såvel arbejdsgiverbidraget som egetbidraget under barsels- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden, svarende til maksimalt 20 uger. Arbejdsgiver- og egetbidraget er det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev påbegyndt med de reguleringer og overenskomstmæssige ændringer, der sættes i kraft i løbet af perioden.

Stk. 6.

PLA-medlemmer som indmeldes/er indmeldt i PLA efter 1. juni 2005, og som ikke tidligere har oprettet pensionsordning for ansatte medarbejdere jf. stk. 1 og stk. 3, kan indfase pensionsordningen som følger:

Ved indmeldelsen i PLA, dog med virkning fra den 1. i indmeldelsesmåneden, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

1 år efter indmeldelsen forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

2 år efter indmeldelsen forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

3 år efter indmeldelsen forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

Pensionsordning

Bidragets størrelse

Undtaget fra pensions-oprettelse

Kontant udbetaling af pensionsbidrag

Pensionsbidrag i ulønnet del af dagpengeperiode

Indfasning af pensionsordning

Stk. 1.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af lægen efter drøftelse med medarbejderen og fremgår af ansættelseskontrakten.

Arbejdstiden placeres fortrinsvis på ugens 5 hverdage og kan for såvel fuldtids- som deltidsansatte tilrettelægges med varierende ugentlig arbejdstid indenfor en 2 ugers periode.

Stk. 2.
Arbejdstiden inkluderer ½ times betalt daglig spisepause, hvis medarbejderen arbejder ud over 4 timer dagligt.

Medarbejderen har ret til en uforstyrret spisepause, dog således at medarbejderen står til rådighed, hvis der skulle opstå en situation, der kræver tilstedeværelse/bistand. Pausen placeres indenfor arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses, jf. EU-direktiv 2003/88/EF.

Stk. 3.
Overarbejde skal begrænses mest muligt og varsles senest dagen før (16 timer før).

Pålagt arbejde udover 37 timer pr. uge eller udover 37 timer i gennemsnit over en 2-ugers periode, jf. stk. 1, er overarbejde.

Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

Overarbejde godtgøres med afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 % for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør eller med et beløb svarende til timelønnen, jf. § 3, stk. 11 med tillæg af 50 % for de første 3 timer. Overarbejde herudover, og overarbejde på søn- og helligdage, godtgøres med afspadsering eller udbetaling af timeløn med tillæg af 100 %.

Hvis overarbejdet skal godtgøres med afspadsering, skal det være afviklet senest ved udgangen af den 3. måned efter, at overarbejdet er udført. Det kan aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder, at overarbejde afspadseres på et senere tidspunkt. I modsat fald skal der ske udbetaling.

Hvis det på forhånd er fastlagt, at overarbejdet skal godtgøres med udbetaling, skal udbetalingen ske ved første lønudbetaling efter, at overarbejdet er udført.

Stk. 4.

For deltidsansatte og timelønnede vil der først være tale om overarbejde ved beskæftigelse ud over 37 timer pr. uge. Er medarbejderen ansat med varierende ugentlig arbejdstid over en 2 ugers periode vil der først være tale om overarbejde ved beskæftigelse udover 37 timer i gennemsnit over 2-ugers perioden, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Beskæftigelse af deltidsansatte og timelønnede ud over det i ansættelseskontrakten fastsatte timetal, men under 37 timer pr. uge er merarbejde og betales med lægesekretærens timeløn jf. § 3, stk. 11 med tillæg af 25 % af timelønnen eller afspadseres i forholdet 1:1,25.

Er medarbejderen ansat med varierende ugentlig arbejdstid over en 2 ugers periode vil der først være tale om merarbejde ved beskæftigelse udover det i ansættelseskontrakten fastsatte gennemsnitlige timetal beregnet over 2 ugers perioden, jf. stk. 1. Sådanne timer betales med medarbejderens timeløn jf. § 3, stk. 11 med tillæg af 25 % af timelønnen eller afspadseres i forholdet 1:1,25.

Merarbejde udført på søn- og helligdage godtgøres dog altid med timeløn, jf. § 3, stk. 11, med tillæg af 100 % eller afspadseres i forholdet 1:2.

Merarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

Hvis merarbejdet skal godtgøres med afspadsering, skal det være afviklet senest ved udgangen af den 3. måned efter at merarbejdet er udført. Det kan aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder, at merarbejde afspadseres på et senere tidspunkt. I modsat fald skal der ske udbetaling.

Hvis det på forhånd er fastlagt, at merarbejdet skal godtgøres med udbetaling, skal udbetalingen ske ved første lønudbetaling efter, at merarbejdet er udført.

Der beregnes pensionsbidrag af udbetalt merarbejde.

Stk. 6.
Medarbejderen har ret til frihed uden løntræk på søgnehelligdage².

Medarbejderen har endvidere ret til frihed uden løntræk på grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag.

Medarbejdere, der pålægges tjeneste på disse dage, har ret til frihed af samme varighed som det præsterede arbejde samt udbetaling af tillæg på 50 % af timelønnen. Er tjenesten overarbejde eller falder tjenesten på en søndag, afregnes timerne med sædvanlig timeløn med tillæg af 100%.

² 1. nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, stor bededag, kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.

Pauser

Overarbejde

Merarbejde

Søgnehelligdage og overenskomstaftalte fridage.

Stk. 1.
Medarbejderen er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov.

Stk. 2.

Ved afholdelse af ferie med løn tilkommer der medarbejderen et ferietillæg på 1,95 %.

Ferietillægget beregnes af alle i optjeningsåret (1. januar - 31.december) udbetalte skattepligtige beløb, dog med fradrag af udbetalt ferietillæg samt løn under ferie.

Stk. 3

Fratræder medarbejderen, afregnes feriegodtgørelse med 12,5 % til Feriekonto, jf. ferielovens almindelige regler.

Stk. 4

Timelønnede har ikke løn under ferie og får ikke ferietillæg, men ydes feriegodtgørelse med 12,95% af alle i optjeningsåret (1. januar - 31. december) udbetalte skattepligtige beløb.

Stk. 5.

Fuldtidsbeskæftigede har ret til 5 feriefridage (37 feriefridagstimer) med løn i ferieåret. For deltidsbeskæftigede sker der forholdsmæssig reduktion i antallet af feriefridagstimer.

En fuldtidsbeskæftiget optjener 3,08 feriefridagstimer for hver måneds beskæftigelse i det forudgående kalenderår. Optjeningen af feriefridagstimer sker på samme måde, som der optjenes ret til afholdelse af ferie med løn i henhold til Ferieloven.

Antal optjente feriefridagstimer fastsættes altid i henhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad, som er aftalt i ansættelseskontrakten.

Stk. 6.

Placeringen af feriefridagstimerne sker så vidt muligt efter aftale mellem medarbejderen og lægen, men følger i øvrigt ferielovens regler om placering af restferie.

Feriefridagstimer udbetales med aktuel timeløn inkl. tillæg.

Ved lægesekretærens fratræden³ skal ikke afholdte feriefridagstimer udbetales sammen med sidste lønudbetaling.

Stk. 7.

Har medarbejderen ikke afholdt alle optjente feriefridagstimer inden ferieårets udløb, kan de efter aftale overføres til næste ferieår, eller udbetales med førstkommende lønudbetaling.

Parterne har i henhold til ferieloven med denne overenskomst aftalt vilkår for overførsel af ferie, der fraviger ferielovens regler, jf. stk. 8-11.

Stk. 8.

Medarbejderen og lægen kan inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at optjente og ikke afholdte ferie- og feriefridage udover 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Der kan således overføres op til 5 feriedage og 5 feriefridage pr. år.

For deltidsansatte sker der forholdsmæssig reduktion i antallet af ferietimer.

Stk. 9.

Hvis der er optjent feriegodtgørelse for overførte ferietimer, skal der inden ferieårets udløb skriftligt ske meddelelse til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen (f.eks. Feriekonto), at ferien overføres.

Stk. 10.

Overførte ferietimer kan kun afvikles i en opsigelsesperiode, hvis ferien i medfør af overførselsaftalen allerede var placeret i den pågældende periode.

Stk. 11.

Feriegodtgørelse for ikke afholdt overført ferie samt kompensation for ikke afholdte feriefridage afregnes ved fratræden med kontantbeløb baseret på aktuel bruttoløn inkl. tillæg.

Ferielov

Ferietillæg

Feriegodtgørelse ved fratræden

Feriegodtgørelse  til timelønnede

 Feriefridagstimer

Overførsel af ferie og feriefridage

Bilag 4

Hvis lægen skønner det nødvendigt, at medarbejderen benytter bil i tjenesten, stilles en sådan til rådighed, eller der ydes en kontant godtgørelse for kørsel i medarbejderens egen bil efter statens takster.

Kørsels-godtgørelse

Stk. 1.
Sygdom skal meddeles arbejdsgiveren hurtigst muligt.

Medarbejdere med mere end 8 timers ugentlig beskæftigelse er berettiget til sædvanlig løn under sygdom.

Stk. 2.
På hjemmeboende barns 1. og 2. sygedag (under 18 år) gives der i fornødent omfang hel eller delvis tjenestefrihed uden løntræk. Hvis medarbejderen misbruger ordningen, kan denne inddrages.

Stk. 3.

Medarbejdere, som er forældre til børn under 14 år, har frihed med sædvanlig løn i indtil 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægges dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Sygdom

Barns sygdom

Barns hospitals-indlæggelse

Stk. 1.
Ved graviditet, barsel, adoption og orlov er medarbejderen omfattet af den til enhver tid gældende lovgivning.

Stk. 2.
Moderen har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn i 34 ubrudte uger i alt, som kan benyttes fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til forventet fødsel.

Moderen skal senest 3 måneder før forventet fødsel meddele, hvornår hun ønsker at gå på graviditetsorlov.

Faderen har ret til fravær med sædvanlig løn i 2 uger i forbindelse med fødslen. Desuden kan faderen og moderen dele retten til fravær med sædvanlig løn i ugerne 15-30.

Stk. 3.
Medarbejderen har ved adoption af udenlandsk barn ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger før modtagelsen af barnet, i den periode afgiverlandets myndigheder stiller krav om, at den adoptionssøgende skal opholde sig i afgiverlandet inden modtagelsen af barnet. Dokumentation for afgiverlandets krav om ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren. Efter modtagelsen af barnet har medarbejderen ret til orlov med sædvanlig løn i indtil 30 uger. Der kan maksimalt ydes sædvanlig løn i 34 ubrudte uger i alt.

Medarbejderen skal snarest muligt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for afrejsen til afgiverlandet og fraværet i øvrigt samt om forventet længde heraf.

Medarbejderen har ved adoption af dansk barn ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Efter modtagelsen af barnet har lægesekretæren ret til orlov med sædvanlig løn i indtil 30 uger.

Stk. 4.
Arbejdsgiverens betaling af den fulde løn i orlovsperioder, jfr. stk. 2 og 3, er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Modtager arbejdsgiveren nedsat dagpengerefusion, reduceres lønudbetalingen i stk. 2 og 3 med tilsvarende beløb.

Barsel og løn

Adoption og løn

Dagpenge-refusion

Stk. 1.

Lægepraksis opfordres til systematisk at arbejde med såvel formel uddannelse som anden form for kompetenceudvikling for medarbejderne, f.eks. gennem det daglige arbejde, sidemandsoplæring og gennem efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Lægen og medarbejderen opfordres til at tage et fælles ansvar for dette.

Parterne anbefaler, at der ved uddannelsesplanlægning tages udgangspunkt i medarbejderens jobmæssige situation og anciennitet.

Stk. 2.

Parterne opfordrer til, at der i forbindelse med praksis kompetence- og medarbejderudviklingsaktiviteter gennemføres medarbejdersamtaler mindst én gang årligt.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at parterne vil arbejde målrettet for etablering og udbud af relevante efteruddannelsestilbud til medarbejdere omfattet af overenskomsten.

Det er således parternes hensigt

• Hvert år at udebyde efteruddannelse i form af Klinikpersonalets uddannelsesdage,
• at arbejde for udbud af relevante efteruddannelsestilbud under arbejdsmarkedsuddannelserne.,
• at arbejde for at der udbydes andre relevante efteruddannelsestilbud, f.eks. i regi af lægens og medarbejdernes organisationer samt hos andre udbydere

Stk. 4.

Medarbejderen har, under fornøden hensyn til lægepraksis tarv, ret til frihed under efter- og videreuddannelse i mindst 5 dage om året.

For 4 af disse dage gælder følgende:

Medarbejderen har ved ansættelse i perioden 1. juni – 31. maj ret til betalt frihed til relevant efter- og videreuddannelse i 4 dage pr. år. Ved ansættelse i et overenskomstår har medarbejderen ret til et forholdsmæssigt antal betalte efteruddannelsesdage. Ubrugte efter- og videreuddannelsesdage kan overføres til de efterfølgende år indenfor overenskomstperioden.

Ved deltagelse i efter- og videreuddannelse betaler lægen fuld løn til medarbejderen, transport og opholdsudgifter samt eventuelt deltagergebyr og udgifter til undervisningsmateriale. Lægen kan eventuelt få lønrefusion fra en offentlig eller organisationsfinansieret ordning.

Efter- og videreuddannelse bør foregå indenfor normal arbejdstid. Foregår uddannelsen udenfor normal arbejdstid, kompenseres der for den medgåede uddannelsestid, men som hovedregel ikke for transporttiden, med afspadsering eller timeløn i forholdet 1:1, dvs. afspadsering time for time eller betaling med medarbejderens almindelige timeløn. Ved pålagt efteruddannelse med en transporttid der overstiger 2 timer pr. dag kompenseres medarbejderen dog med almindelig timeløn for transporttimer herudover.

Stk 5:

For resterende dage gælder følgende:

Medarbejderen har, under fornøden hensyn til lægepraksis tarv, ret til frihed under efter- og videreuddannelse i minimum 1 dag pr. år. Det kan aftales, at lægen helt eller delvist udreder kursusafgifter, transport samt eventuelt løntab.

Deltager medarbejderen i fjernundervisningsforløb aftalt med lægen, anbefales det, at det ved aftalens indgåelse fastlægges, hvorvidt og i hvilket omfang forberedelse og gennemførelse sker i arbejdstiden eller fritiden

Stk. 6.

Hvis medarbejderen ønsker det, attesterer lægen for deltagelse i bl.a. virksom­hedsinterne kurser og anden kvalificerende aktivitet.

Medarbejder-samtaler

5 efteruddan-nelsesdage om året

4 betalte efteruddan-nelsesdage

Yderligere 1 efteruddannelsesdag

Alder

Bonus i % af sædvanlig bruttoårsløn

60 år

0,8 %

61 år

1,2 %

62 år

1,6 %

Stk. 1.

Overenskomstens parter henstiller til, at der sikres medarbejderen størst mulig tryghed i ansættelsen, ligesom parterne henstiller til, at arbejdsgiveren forinden opsigelse finder sted orienterer medarbejderen om det påtænkte skridt.

Stk. 2.
Funktionærlovens opsigelsesvarsler finder anvendelse.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele opsigelsen til medarbejderen. Opsigelsen skal indeholde en begrundelse.

Stk. 4.

Ved opsigelse af en medarbejder må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over urimelige afskedigelser kan derfor be­handles efter nedenstående regler. Overenskomstens parter anbefaler, at sager om påståede urimelige opsigelser behand­les hurtigst muligt.

Stk. 5.

Ved opsigelse på grund af virksomhedens forhold, af en medarbejder med min. 5 års anciennitet, henleder overenskomstens parter opmærksomheden på, at arbejdsgiver har mulighed for at tilbyde rekrutteringsforløb og/eller relevant efter- og videreuddannelse.

Stk. 6.

Har medarbejderen på opsigelsestidspunktet været ansat uafbrudt i mindst 8 måneder, kan opsigelsesgrund­laget anfægtes. Hvis opsigelsen ikke er sagligt begrundet i enten medarbejderens forhold eller i arbejdsgiverens forhold, er medarbejderen berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens regler.

Stk.7.

Anciennitetskravet i stk. 6 er ikke til hinder for, at medarbejderen kan anfægte opsigelsen efter anden særlovgivning, som måtte være overtrådt ved opsigelsen.

Stk. 8.

Anfægtes arbejdsophøret eller opsigelsesgrundlaget, kan der fra medarbejderens side begæres afholdt en lokalforhandling mel­lem lægen og HK´s lokale afdeling. En sådan forhand­ling skal normalt været afsluttet inden for 2 uger efter, at begæringen er fremsat dog senest 4 uger efter, medmindre andet aftales mellem overenskomstens parter.

Stk. 9.

Ved fortsat uenighed skal der på begæring, der indgives senest 14 dage efter afsluttet lokalfor­handling, afholdes et centralt møde mellem overenskomstens parter med henblik på at løse tvisten. Organisationsforhandlingen skal normalt været afslut­tet inden for 4 uger efter den forgæves afholdte lokal­forhand­ling, medmindre andet aftales mellem parterne.Har de centrale parter deltaget i den lokale forhandling, anses denne samtidig for at være organisationsforhandlingen.

Ved afsluttet organisationsforhandling udarbejds et protokollat af PLA.

Stk. 10.

Efter forgæves organisationsmæssig forhandling kan der indgives klage til et af parterne nedsat afskedigelsesnævn. Parterne har valgt at benytte DA/LO Afskedigelsesnævnet, herunder nævnets forretningsorden og DA/LO´s Hovedaftalens § 4, stk. 3. Klagen skal være modstående organisation i hænde senest 7 hverdage efter organisationsforhandlingen.

Stk. 11.

Afskedigelsesnævnet er kompetent til at behandle tvister om påstået uberettiget afskedigelse samt tvister i forbindelse med en bortvisning eller en ophævelse af ansættelsesforholdet. Ved enighed mellem parterne kan kompetencen udvides til øvrige tvister i forbindelse med et arbejdsophør.

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 12.

Parterne forpligter sig til at anvende afskedigelsesnævnet ved behandling af de af nævnets kompetence omfattede tvister. Ved afskedigelsesnævnets afvisning af en sag samt ved enighe mellem parterne kan tvister, der er omfattet af nævnets kompetence, behandles ved et andet forum.

 Opsigelsesvarsler

Sagligt begrundet opsigelse

Stk. 1. Generelle bemærkninger

Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem lægen og medarbejdere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde. Tillidsrepræsentanten har hidtil været de ansattes talerør, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræsentanten ændret, og tillidsrepræsentanten vil i fremtiden i højere grad være dialog- og sparringspartner for lægepraksis.

Stk. 2. Hvor kan tillidsrepræsentant vælges?

I enhver lægepraksis med mindst 6 ansatte omfattet af denne overenskomst, kan disse af deres midte vælge én til at være deres tillidsrepræsentant over for lægepraksis.

Stk. 3. Valget til tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanten vælges blandt de HK-organiserede, anerkendt dygtige medarbejdere, der har været ansat mindst et år i den pågældende lægepraksis. En elev kan ikke vælges som tillidsrepræsentant.

Beskyttelse af enhver tillidsrepræsentant indtræder, når valget er kommet til lægepraksis kundskab. Valget er dog ikke gyldigt, før det er godkendt af den lokale HK-afdeling og af denne meddelt PLA.

Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.

Eventuel indsigelse fra PLA’s side mod det foretagne valg skal være den

lokale HK-afdeling i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

Ved sin godkendelse garanterer den lokale HK-afdeling, at alle stemmeberettigede har været sikret mulighed for at deltage i valget. Ved stemmeberettigede forstås HK-organiserede.

Stk. 4. Tillidsrepræsentantens opgaver

Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kolleger og sin lokale HK-afdeling som over for lægepraksis at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Parterne er enige om, at det handler om at skabe dialog og løsninger på eventuelle uoverensstemmelser – og højne informationsniveauet.

Når en sag kun vedrører en enkelt eller enkelte medarbejderes personlige anliggender, bør disse løses direkte med lægepraksis.

I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold kan tillidsrepræsentanten, når det ønskes, forelægge forslag, klager eller henstillinger for lægepraksis samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål.

Er tillidsrepræsentanten ikke tilfreds med lægepraksis afgørelse, kan tillidsrepræsentanten anmode sin lokale HK-afdeling om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Udførelsen af tillidsrepræsentantens hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for dennes arbejde. Hvis tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser må forlade sit arbejde, må dette kun ske efter forudgående aftale med lægepraksis.

Tillidsrepræsentanten har umiddelbart efter det første valg ret til at starte på grunduddannelse for tillidsrepræsentanter (6 uger), og kan under fornødent hensyn til praksis drift afslutte grunduddannelsen inden for 2 år. Arbejdsgiveren bevilliger den nødvendige frihed til deltagelse i uddannelsen. Alle udgifter – herunder også tabt arbejdsfortjeneste – dækkes af FIU-fonden, således at arbejdsgiveren ikke har udgifter herved.

Såfremt der er it og internetadgang på tillidsrepræsentantens virksomhed, skal tillidsrepræsentanten til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang hertil.

Tillidsrepræsentanten må ikke som følge af sit tillidshverv sættes i stå i sin lønudvikling.

Stk. 5. Afskedigelse af tillidsrepræsentant

Parterne anbefaler, at en lægepraksis, der påtænker at afskedige en tillidsrepræsentant, kontakter PLA med henblik på eventuel afholdelse af møde under parternes medvirken inden afskedigelsen. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt.

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes.

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelsesperioden, og inden HK/Privat har haft mulighed for at få afskedigelsen prøvet ved fagretlig behandling, medmindre der er lokal enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb.

Disse regler gælder dog ikke, dersom lægepraksis foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af funktionærlovens § 4.

Fastholder lægepraksis afskedigelsen af en tillidsrepræsentant, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er lægepraksis ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.

Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af tillidsrepræsentantens eventuelle godtgørelse afgøres endeligt ved faglig voldgift, jf. § 14, stk. 8 og 9.

Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.

Mindst 6 ansatte omfattet af overenskomsten

Valgprocedurer

Tillidsrepræsen-tantens opgaver

Kursus for tillids-repræsentanter

Tvingende årsager

Stk. 1.

Overenskomstens træder i kraft den 1. juni 2011 og kan tidligst opsiges til ophør den 31. maj 2013.

Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

Stk. 2.

Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder, herunder også pension, må forringes som følge af indgåelse af nærværende overenskomst.