§ 1 Overenskomstens område

Stk. 1.
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som konsultationssyge-plejersker og praksisbioanalytikere i lægepraksis, der er medlemmer af PLA.

Stk. 2.

Lægepraksis, herunder speciallægepraksis, der før optagelsen i PLA har tiltrådt regulativ for sygeplejersker ansat i lægekonsultation og/eller har lægepraksistiltrædelsesoverenskomst med dbio, omfattes - uden særlig opsigelse - af nærværende overenskomst fra og med tidspunktet for optagelsen.

 

§ 2 Ansættelsens grundlag

Stk. 1.

Ved ansættelse af sygeplejersker og bioanalytikere gælder bestemmelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven).

 

Stk.2.
Senest samtidig med tiltrædelsen modtager medarbejderen en, som i bilag 1 A eller 1 B optrykt, ansættelseskontrakt med henvisning til denne overenskomst. Der er ikke krav om udstedelse af en ny ansættelseskontrakt til en timelønnet medarbejder, jf. definitionen i § 3, stk. 10, ved gentagende ansættelser.

Stk. 3
Hvis arbejdsgiveren har udleveret korrekt ansættelseskontrakt inden 5 dage efter, at medarbejderen har rettet skriftligt krav herom til arbejdsgiveren, eller 10 dage efter, at DSR eller dbio har rettet skriftligt krav herom til PLA, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at betale erstatning i henhold til ansættelsesbevisloven.

Ovennævnte adgang til at rette ulovlige mangler i ansættelseskontrakter gælder ikke, hvis arbejdsgiveren foretager systematiske overtrædelser af lovens bestemmelser eller i bortvisningssituationer. Se mere om nach-frist i bilag 2.

Stk. 4
Medarbejderen har til enhver tid ret til at få udleveret en tjenesteattest, der angiver tidsrummet, som medarbejderen har været ansat, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen har udført, samt hvilken løn medarbejderen har oppebåret.

§ 3 Løn

Stk. 1.
Lønnen som er angivet i stk. 2, 3 og 4 er bruttolønninger. Det vil sige, at lønnen indeholder medarbejderens eget pensionsbidrag.

Stk.2.
Sygeplejersker og bioanalytikere med indtil 2 års praksiserfaring aflønnes pr. måned som følger:

 

Sygeplejersker:

1. dec. 2011

1. dec. 2012

Kr. 29.622,46

Kr. 30.155,66

 

Bioanalytikere: 

1. dec. 2011

1. dec. 2012

Kr. 29.312,84

Kr. 29.840,47

 

Der er enighed om, at nyansatte med en hidtidig samlet løn (dvs. grundløn og faste tillæg, excl. arbejdstidsbestemte tillæg), der overstiger ovennævnte satser, som minimum bevarer deres hidtidige samlede løn ved ansættelse i lægepraksis. Differencen mellem lønningerne udbetales som et overgangstillæg. Den samlede løn kan dog ikke overstige lønnen for en medarbejder med mere end 2 års praksiserfaring, jf. stk. 3. Den løn, der sammenlignes, er nettolønnen. Det vil sige, at lønnen er uden nogen former for pensionsbidrag. Overgangstillægget bortfalder, når der er opnået to års praksiserfaring, med mindre andet aftales mellem arbejdsgiver og medarbejderen. Der henvises til bilag 3 for beregningseksempler.

 

Stk. 3
Sygeplejersker og bioanalytikere med mere end 2 års praksiserfaring aflønnes pr. måned som følger:

 

Sygeplejersker:

1. dec. 2011

1. dec. 2012

Kr. 33.596,47

Kr. 34.201,21

 

Bioanalytikere: 

1. dec. 2011

1. dec. 2012

Kr. 33.245,31

Kr. 33.843,73

 

Stk. 4.

Der kan i en lægepraksis oprettes stillinger som ledende sygeplejerske/

bioanalytiker. Stillingen aflønnes pr. måned med:

 

1. dec. 2011

1. dec. 2012

Kr. 39.420,58

Kr. 40.130,15

 

Stk. 5.

Der kan mellem arbejdsgiveren og medarbejderen aftales et tillæg. Tillæg er pensionsgivende. Tillæg reguleres med samme procentsats og på samme tid som lønnen jf. stk. 2.1

 

Stk. 6.

Arbejdsgiveren og medarbejderen gennemfører en årlig lønforhandling. Der er et gensidigt ansvar for, at lønforhandlingen finder sted.

 

Stk. 7.

Medarbejderens løn dækker op til 9 timers arbejde pr. uge i tidsrummet mellem kl. 16.00-20.00.

 

Hvis medarbejderen skal arbejde mere end 9 timer pr. uge i ovennævnte tidsrum, honoreres timerne med bruttotimeløn inkl. tillæg samt et tillæg pr. time på 50 %.

 

Stk. 8.

Deltidsbeskæftigede medarbejdere aflønnes med månedsløn i forhold til den nedsatte arbejdstid.

 

Medarbejderen har ret til ændring af den aftalte ansættelsesbrøk, såfremt der udføres merarbejde ud over en periode på 3 måneder.

 

Stk. 9.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og medarbejderen modtager en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler arbejdsgiver det samlede pensionsbidrag til Pensionskassen for Sygeplejersker eller Pensionskassen for Bioanalytikere, jf. § 4.

 

Stk. 10.

Medarbejdere ansat til mindre end 8 timers ugentlig beskæftigelse eller i højst 1 måned kan ansættes på timeløn. Timelønnen beregnes som 1/1924 af bruttoårslønnen, inkl. tillæg, jf. § 3, stk. 5.

 

Timelønnede har ret til ugentlig afregning. Anden afregning kan aftales mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

 

Stk. 11.

Der ydes medarbejderen fri tjenestedragt eller en kontant erstatning herfor på 250 kr. pr. måned.

Til timelønnede ydes et tillæg til timelønnen på 1,56 kr. pr. time.

1Tillæg reguleres som følger: pr. 1. december 2011 med 0,75 %, pr. 1. december 2012 med 1,80 %. 

§ 4 Pension

Stk. 1.
For månedslønnede medarbejdere oprettes en pensionsordning i PKA, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup, i henholdsvis Pensionskassen for Sygeplejersker og Pensionskassen for Bioanalytikere.

Stk. 2.

Til sygeplejerskers og ledende sygeplejerskers pensionsordning indbetaler arbejdsgiveren 12 % og medarbejderen 6 % af de i § 3, stk. 2, 3, 4 og 5 nævnte bruttomånedslønninger.

 

Stk. 3.

Til bioanalytikeres pensionsordning indbetaler arbejdsgiveren 10,34 % og medarbejderen 5,16 % af de i § 3, stk. 2, 3 og 5 nævnte bruttomånedslønninger.

 

For ledende bioanalytikere indbetaler arbejdsgiveren 12 % og medarbejderen 6 % af de i § 3, stk. 4 og 5 nævnte bruttomånedslønninger.

 

Stk. 4.

Til timelønnede medarbejdere udbetales arbejdsgiverbidraget sammen med timelønnen.

 

Stk. 5
Arbejdsgiver indbetaler sædvanlig pension, dvs. såvel arbejdsgiverbidraget som egetbidraget under barsels- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden, svarende til maksimalt 22 uger.

 

Stk. 6
Medarbejderen kan indgå en aftale med arbejdsgiver om, at der indbetales en større del af lønnen til pensionsordningen ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende.

Medarbejderen skal oplyse arbejdsgiver skriftlig om: 

a)      Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procentdel af lønnen.

b)      Perioden forhøjelsen skal indbetales i.

 

Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan arbejdsgiver fastsætte procedurer for disse, som f.eks. tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.

Stk. 7
Medarbejdere, der er berettiget til folkepension, samt medarbejdere, der er gået på efterløn, kan efter medarbejderens valg undtages fra pensionsoprettelsen i stk. 1. I så fald udbetales arbejdsgiverbidraget sammen med bruttolønnen.

§ 5 Arbejdstid

Stk. 1.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer for en fuldtidsansat.

Arbejdstidens fordeling på ugens hverdage fastsættes af arbejdsgiveren efter drøftelse med medarbejderen.

 

Arbejdstiden kan for såvel fuldtids- som deltidsansatte tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider inden for en periode på højst 4 uger.

 

Der kan ikke etableres aftaler om delt tjeneste.

 

Stk. 2.

Medarbejderen skal, med mindre andet aftales, kende tjenestens placering mindst 4 uger forud.

 

Varsling af ændring i tjenestens beliggenhed skal gives med et varsel på 2 døgn. Hvis 2-døgnsvarslet ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg på 50 % af bruttotimelønnen inkl. tillæg pr. påbegyndt time.

 

Stk. 3.
Arbejdstiden inkluderer ½ times betalt daglig spisepause, hvis medarbejderen arbejder ud over 4 timer dagligt.

 

Medarbejderen har ret til en uforstyrret spisepause dog således, at medarbejderen står til rådighed, hvis der opstår en situation der kræver tilstedeværelse/bistand. Pausen placeres indenfor arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses.

 

Stk. 4.

Arbejde udover gennemsnitlig 37 timer pr. uge eller udover 37 timer i gennemsnit over en periode på højst 4 uger, jf. stk.1, er overarbejde.

 

Overarbejde godtgøres med afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 % eller med et beløb svarende til bruttotimelønnen inkl. tillæg med tillæg af 50 %.

 

Det henstilles, at der i videst muligt omfang tages hensyn til medarbejderens ønsker, når der tages stilling til, hvorvidt honorering for overarbejde skal afspadseres eller udbetales.

 

Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer.

 

Udbetaling af overarbejde skal ske ved første lønudbetaling efter at overarbejdet er præsteret.

 

For deltidsansatte og timelønnede vil der først være tale om overarbejde ved beskæftigelse ud over 37 timer pr. uge eller udover 37 timer i gennemsnit over en periode på højst 4 uger, jf. stk. 1.

 

Stk. 5.
Beskæftigelse af deltidsansatte og timelønnede ud over det i ansættelseskontrakten fastsatte timetal, men under 37 timer i gennemsnit pr. uge, eller under 37 timer i gennemsnit over en periode på højst 4 uger, jf. stk. 1, er merarbejde.

 

Merarbejde opgøres pr. kalendermåned og kan afspadseres i forholdet 1:1 indenfor de følgende 2 kalendermåneder.

 

Har afspadsering ikke fundet sted i henhold til ovennævnte bestemmelse, udbetales merarbejdet i forholdet 1:1,25 ved udgangen af den 2. kalendermåned.

 

Merarbejde opgøres i påbegyndte halve timer.

 

Der ydes pension af udbetalt merarbejde.

 

Stk. 6.
Medarbejderen har ret til frihed med sædvanlig løn på søgnehelligdage i de tilfælde, hvor de falder på dage, hvor medarbejderen normalt er på arbejde.

 

Tilsvarende gælder for juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

Medarbejdere, der pålægges tjeneste på disse dage, har ret til frihed af samme varighed, som det præsterede arbejde samt udbetaling af tillæg på 50 % af bruttotimelønnen inkl. tillæg.

§ 6 Ferie og feriefridagstimer

Stk. 1.
Medarbejderen er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov.

Stk.2

Ved afholdelse af ferie med løn tilkommer der medarbejderen et ferietillæg på 1,95 %.

 

Ferietillæg og feriegodtgørelse afregnes i henhold til ferielovens regler, og beregnes af alle i optjeningsåret (1.1.-31.12) udbetalte skattepligtige beløb, samt af medarbejderens bidrag til pensionsordning, arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Dog beregnes der ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn, der er udbetalt under ferie, feriepenge, der er udbetalt uden at ferien er afholdt, eller af udbetalt ferietillæg.

 

Udbetalt ferietillæg modregnes i den feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med fratræden, i det omfang medarbejderen ikke har afviklet ferie svarende til det udbetalte ferietillæg.

 

Timelønnede ydes, i stedet for løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse med 12,95 % af alle i optjeningsåret (1.1.-31.12) udbetalte skattepligtige beløb, samt af medarbejderens bidrag til pensionsordning, arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Der beregnes dog ikke feriegodtgørelse af afregnet feriegodtgørelse samt eventuelt udbetalte feriepenge uden, at ferien er afholdt.

 

Stk. 3

Fuldtidsbeskæftigede medarbejdere har ret til 5 feriefridage (37 feriefridagstimer) med løn i hvert ferieår.

 

Der optjenes feriefridage for hver måneds beskæftigelse i det forudgående kalenderår. En fuldtidsansat optjener 3,08 feriefridagstimer for hver måneds beskæftigelse i det forudgående kalenderår. Deltidsansatte optjener (3,08/37) x antal timer pr. uge.

 

Antal feriefridage til afholdelse fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad på tidspunktet for feriefridagenes afholdelse.

 

Stk. 4.

Placeringen af feriefridagene sker så vidt muligt efter aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, men følger i øvrigt ferielovens regler om placering af restferie. 

 

Har medarbejderen ikke afholdt alle optjente feriefridage inden ferieårets udløb, kan de efter aftale overføres til næste ferieår, jfr. stk. 5, eller udbetales med førstkommende lønudbetaling.

 

Feriefridage udbetales med den aktuelle bruttotimeløn inkl. tillæg.

 

Ved medarbejderens fratræden udbetales ikke afholdte feriefridage sammen med sidste lønudbetaling.

 

Stk. 5.

Parterne kan i henhold til ferieloven aftale overførsel af ferie, og kan i henhold til stk. 4 aftale overførsel af feriefridage.

 

Medarbejderen og arbejdsgiver kan inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at optjente og ikke afholdte ferie- og feriefridage udover 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Der kan således overføres op til 5 feriedage og 5 feriefridage. Bilag 4 kan anvendes.

 

For deltidsansatte foretages en forholdsmæssig reduktion i antallet af ferietimer.

 

Stk. 6.

Hvis der er optjent feriegodtgørelse for overførte ferietimer, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen (f.eks. Feriekonto), at ferien overføres.

 

Stk. 7.

Overførte ferietimer kan kun afvikles i en opsigelsesperiode, hvis ferien i medfør af overførselsaftalen allerede var placeret i den pågældende periode.

 

Stk. 8.
Hvis medarbejderen der har overført ferie, fratræder inden ferien er afholdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at afholde mere end 25 dages ferie i et ferieår. Feriegodtgørelse for overførte feriedage udover 25 samt kompensation for feriefridage afregnes ved fratrædelsen med kontantbeløb baseret på optjeningen i det/de pågældende optjeningsår.

 

Stk. 9
Fratræder en månedslønnet medarbejder, afregnes feriegodtgørelse med 12,5 % til Feriekonto, jf. ferielovens almindelige regler. Når en timelønnet medarbejder fratræder afregnes feriegodtgørelse med 12,95 % til Feriekonto.

§ 7 Kørselsgodtgørelse

Hvis arbejdsgiveren skønner det nødvendigt, at medarbejderen benytter bil i tjenesten, stilles en sådan til rådighed, eller der ydes en kontant godtgørelse for kørsel i medarbejderens egen bil efter statens takster.

§ 8 Sygdom og andet familiemæssigt fravær

Stk. 1.
Sygdom skal meddeles arbejdsgiveren hurtigst muligt.

Medarbejdere, med mere end 8 timers ugentlig beskæftigelse, er berettiget til sædvanlig løn under sygdom.

 

Timelønnede medarbejdere, med under 8 timers ugentlig beskæftigelse, oppebærer sygedagpenge efter reglerne i den til enhver tid gældende sygedagpengelov.

 

Timelønnede, der har været fast tilknyttet arbejdsstedet i 6 måneder, har ret til løn under sygdom for de allerede planlagte arbejdstimer.

 

Stk. 2.
På hjemmeboende barns (under 18 år) 1. og 2. sygedag gives der i fornødent omfang hel eller delvis tjenestefrihed uden løntræk.
Hvis medarbejderen misbruger ordningen kan den inddrages.

 

Stk. 3.
Der henvises til bilag 5 for bestemmelser om tjenestefrihed og løn ved:

 

·          Omsorgsdage

·          Ulykke og akut sygdom

·          Barnets indlæggelse indenfor de første 46 uger efter fødslen

·          Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

·          Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

·          Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

·          Pasning af døende i hjemmet

Stk. 4.
Der henvises endvidere til bilag 6 vedrørende sygefravær.

§ 9 Barsel og adoption

Stk. 1.
Ved orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er medarbejderen omfattet af den til enhver tid gældende lovgivning og bestemmelserne i denne overenskomst, jf. bilag 7 og 8.

Stk. 2.
Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og indtil 30 uger efter fødslen.

Faderen har ret til fravær med sædvanlig løn i 2 uger i forbindelse med fødslen, samt i yderligere 2 uger, der afholdes inden barnets 46. uge. Desuden kan faderen og moderen dele retten til fravær med sædvanlig løn i ugerne 15 – 30.

Stk. 3.
Medarbejderen har ved adoption ret til orlov med sædvanlig løn i 26 uger efter modtagelsen af barnet.

Ved fravær i forbindelse med afhentning af barnet i udlandet har medarbej-deren ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, når afgiverlandets myndigheder stiller krav om ophold i afgiverlandet før modtagelsen af barnet. Dette fravær er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.

 

Medarbejderen har ved adoption af dansk barn ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Efter modtagelsen af barnet har medarbejderen ret til orlov med sædvanlig løn i indtil 26 uger.

 

Stk. 4.
Arbejdsgiverens betaling af sædvanlig løn i orlovsperioder, jfr. stk. 2 og 3, er betinget af, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

§ 10 Uddannelse

Stk. 1.
Lægepraksis samlede kompetencer kan fremmes gennem udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer.

Lægepraksis opfordres til systematisk at arbejde med såvel formel uddannelse som anden form for kompetenceudvikling af medarbejderne, f.eks. gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

 

Lægepraksis og medarbejdere opfordres til at tage et fælles ansvar for dette.

Parterne anbefaler, at der ved planlægning tages hensyn til arbejdsstedets forhold og medarbejderens jobmæssige situation.

 

Stk. 2.

Parterne opfordrer til, at der i forbindelse med kompetence- og medarbejderudviklingsaktiviteter gennemføres regelmæssige medarbejdersamtaler.

 

Stk. 3

Medarbejderen har, under fornødent hensyn til lægepraksis tarv, ret (og pligt) til betalt frihed under efter- og videreuddannelse i 4 dage om året (fra 1. dec. til 30. nov.).

 

Ubrugte efter- og videreuddannelsesdage kan overføres til de efterfølgende år indenfor overenskomstperioden.

 

Ved deltagelse i efter- og videreuddannelse betaler lægepraksis sædvanlig løn til medarbejderen, transport og opholdsudgifter samt eventuelt deltagergebyr og udgifter til undervisningsmateriale. Lægepraksis kan eventuelt få lønrefusion fra en offentlig- eller organisationsfinansieret ordning.

 

Efter- og videreuddannelse bør foregå indenfor normal arbejdstid. Foregår uddannelsen udenfor normal arbejdstid kompenseres der for den medgåede uddannelsestid med afspadsering eller timeløn i forholdet 1:1. Det vil sige afspadsering time for time eller betaling med medarbejderens almindelige timeløn. Uddannelse på lørdage/søndage berettiger dog altid medarbejderen til en hel erstatningsfridag pr. uddannelsesdag.

 

Ved overenskomstens udløb den 30. november 2013 opgøres antal benyttede uddannelsesdage. For medarbejdere, der pr. denne dato har været ansat i minimum 12 måneder, og ikke har haft adgang til at benytte retten til 4 uddannelsesdage pr. år, indbetaler lægepraksis 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime pr. manglende dag. Der indbetales forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesperioden for ubrugte efter- og videreuddannelsesdage, såfremt medarbejderen ikke har været ansat i hele perioden. Beløbet indbetales til en mellem parterne oprettet konto og anvendes til uddannelsesformål, der aftales ved næste overenskomstforhandling.

 

Vedrørende opgørelse af ikke anvendte uddannelsesdage henvises til bilag 9.

 

Stk. 4.

Deltager medarbejderen i fjernundervisningsforløb aftalt med arbejdsgiveren, anbefales det, at det ved aftalens indgåelse fastlægges, hvorvidt og i hvilket omfang forberedelse og gennemførelse sker i arbejdstiden eller fritiden.

Stk. 5.
Hvis medarbejderen ønsker det, attesterer arbejdsgiveren for deltagelse i bl.a. virksom­hedsinterne kurser og anden kvalificerende aktivitet, f.eks. sidemandsoplæring etc.

§ 11 Seniorbonus

Der optjenes en årlig seniorbonus til alle medarbejdere fra og med året efter det kalenderår, den ansatte fylder 60, 61 og 62 år eller mere. Seniorbonussens størrelse udgør:

Alder                                   Bonus i % af sædvanlig bruttoårsløn

60 år                                    0,8 %

61 år                                    1,2 %

62 år eller mere                   1,6 %

 

Seniorbonussen udbetales en gang årligt med lønnen i december måned. Seniorbonussen kan konverteres til pensionsindbetaling. Læs mere om seniorbonussen i bilag 10.

§ 12 Opsigelse

Stk. 1.
Overenskomstens parter henstiller til, at der sikres medarbejderen størst mulig tryghed i ansættelsen, ligesom parterne henstiller til, at arbejdsgiveren inden opsigelse finder sted, orienterer og drøfter opsigelsen med medarbejderen.

Stk. 2.
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en medarbejder opsiges eller siger sin stilling op.

 

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele opsigelsen til medarbejderen. Opsigelsen skal indeholde en begrundelse.

 

Stk. 4.

Ved opsigelse af en medarbejder må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler. Overenskomstens parter anbefaler, at sager om påståede urimelige opsigelser behand­les hurtigst muligt.

 

Stk. 5.

Har medarbejderen på opsigelsestidspunktet været ansat uafbrudt i mindst 8 måneder, kan opsigelsesgrundlaget anfægtes. Hvis opsigelsen ikke er sagligt begrundet i enten medarbejderens forhold eller i arbejdsgivers forhold, er medarbejderen berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens regler.

 

Stk. 6.

Anciennitetskravet i stk. 5 er ikke til hinder for, at medarbejderen kan anfægte opsigelsen efter anden særlovgivning der måtte være overtrådt ved opsigelsen.

 

Stk. 7.

Anfægtes arbejdsophøret eller opsigelsesgrundlaget, kan der fra medarbejderens side begæres afholdt en lokal forhandling mellem arbejdsgiver og organisationens lokale afdeling. En sådan forhandling skal normalt være afsluttet inden for 2 uger efter at begæringen er fremsat, dog senest 4 uger efter, medmindre andet aftales mellem overenskomstens parter.

 

Stk. 8.

Ved fortsat uenighed skal der på begæring, der indgives senest 14 dage efter afsluttet lokal forhandling, afholdes et centralt møde mellem overenskomstens parter med henblik på at løse tvisten. Organisationsforhandlingen skal normalt været afsluttet inden for 4 uger efter den forgæves afholdte lokale forhandling, medmindre andet aftales mellem parterne.

 

Har de centrale overenskomstparter deltaget i den lokale forhandling anses denne samtidig for at være organisationsforhandlingen.

 

Stk. 9.

Efter forgæves organisationsforhandling kan organisationen på vegne af medarbejderen indgive klage til et af parterne nedsat afskedigelsesnævn. Klagen skal være PLA i hænde senest 4 uger efter den resultatløse organisationsforhandling.

 

Stk. 10.

Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden og består af 2 repræsen­tanter valgt af PLA og 2 repræsentanter valgt af dbio eller DSR, samt en af aftaleparterne valgt opmand, der skal være dommer. Kan enighed om opmanden ikke opnås, udpeges denne af Sø- og Handelsrettens Præsident.

 

Afskedigelsesnævnet er kompetent til at behandle tvister om påstået uberettiget afskedigelse samt tvister i forbindelse med en bortvisning eller en ophævelse af ansættelsesforholdet. Ved enighed mellem parterne kan kompetencen udvides til øvrige tvister i forbindelse med et arbejdsophør.

 

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

 

Stk. 11.
Parterne forpligter sig til at anvende afskedigelsesnævnet ved behandling af de af nævnets kompetence omfattede tvister, og de giver afkald på at lade sådanne tvister behandle ved andre fora eller understøtte medlemmerne i sådanne tilfælde. Ved enighed mellem parterne kan tvister, der er omfattet af nævnets kompetence, behandles ved et andet forum.

§ 13 Regler for tillidsrepræsentanter

Stk. 1.
Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem arbejdsgiver og medarbejdere, og tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i dette samarbejde.

Tillidsrepræsentanten har hidtil været medarbejdernes talerør, og i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsrepræsentanten ændret, og tillidsrepræsentanten vil i fremtiden i højere grad også være dialog- og sparringspartner for ledelsen.

Stk. 2.

I enhver lægepraksis omfattet af denne overenskomst, hvor der er mindst 6 organiserede sygeplejersker og/eller bioanalytikere, kan der vælges én tillidsrepræsentant blandt disse.

 

Stk. 3.

Tillidsrepræsentanten vælges blandt de organiserede sygeplejersker og bioanalytikere, der har været ansat mindst et år i den pågældende lægepraksis

 

Beskyttelse af tillidsrepræsentanten indtræder, når valget er kommet til ledelsens kendskab. Valget er dog ikke gyldigt, før det er godkendt af organisationen og af denne meddelt til PLA.

 

Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.

 

Eventuel indsigelse fra PLA’s side mod det foretagne valg skal være organisationen i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

 

Ved sin godkendelse garanterer organisationerne, at alle stemmeberettigede er sikret mulighed for at deltage i valget.

 

Stk. 4.

Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kolleger og sin organisation, som over for ledelsen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Parterne er enige om, at det handler om at skabe dialog og løsninger på eventuelle uoverensstemmelser – og højne informationsniveauet.

 

Når en sag kun vedrører en enkelt eller enkelte medarbejderes personlige anliggender, bør disse løses direkte med ledelsen.

I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold kan tillidsrepræsentanten, når det ønskes, forelægge forslag, klager eller henstillinger for arbejdsgiver samt optage forhandlinger om disse.

 

Tillidsrepræsentanten kan anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og kollegaernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationen.

 

Udførelsen af tillidsrepræsentantens hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for dennes arbejde. Såfremt tillidsrepræsentanten må forlade sit arbejde for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, må dette kun ske efter forudgående aftale med arbejdsgiver.

 

Efter aftale med ledelsen skal der, i den udstrækning arbejdets art og omfang tillader det, gives tillidsrepræsentanten den nødvendige frihed til at deltage i relevante kurser.

 

Parterne anbefaler, at en nyvalgt tillidsrepræsentant som ikke forud for valget har gennemgået kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse.

Tillidsrepræsentanten må ikke som følge af sit tillidshverv sættes i stå i sin lønudvikling.

 

Stk. 5.

En lægepraksis, der påtænker at afskedige en tillidsrepræsentant, kontakter PLA, som igen kontakter organisationen med henblik på afholdelse af møde under parternes medvirken inden afskedigelsen. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt.

 

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes.

 

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelsesperioden, og inden organisationen har haft mulighed for at få afskedigelsen prøvet ved fagretlig behandling, medmindre parterne er enige herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb.

 

Disse regler gælder dog ikke, dersom ledelsen foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af funktionærlovens § 4.

 

Fastholder arbejdsgiver afskedigelsen af en tillidsrepræsentant efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er lægepraksis ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder.

 

Denne godtgørelse er endelig således, at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.

 

Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af tillidsrepræsentantens eventuelle godtgørelse afgøres endeligt af et af parterne nedsat afskedigelsesnævn, jf. § 12, stk. 9

Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.

Stk. 6
Opsigelsesreglerne i stk. 5 gælder også for arbejdsmiljørepræsentanter.

§ 14 Fortolkning af overenskomsten og overenskomstbrud

Stk. 1.
Enhver uenighed om forståelsen af denne overenskomst kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling og eventuelt voldgift jf. hovedaftalens bestemmelser.

 

Stk. 2.
Ved påstand om brud på denne overenskomst finder bestemmelserne herom i hovedaftalen anvendelse.


 

§ 15 Overenskomstens varighed og overgangsregler

Stk. 1.
Overenskomsten træder i kraft den 1. december 2011 og kan tidligst opsiges til ophør den 30. november 2013. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales mellem parterne.

Stk. 2.

Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder, herunder også pension må forringes som følge af indgåelse af nærværende overenskomst.

BILAG

Bilag 1a Ansættelseskontrakt for månedslønnede

Bilag 1b Ansættelseskontrakt for timelønnede

Download kontrakt her:

Ansættelseskontrakt for timelønnede
 

Bilag 2 Nach-Frist ved mangelfuld ansættelseskontrakt

Parterne er enige om, at overenskomstens ansættelseskontrakt (bilag 1A og 1B) anvendes ved alle ansættelser der er omfattet af overenskomsten pr. 1. maj 2012 eller senere. Hvis overenskomstens ansættelseskontrakt (bilag 1A eller 1B) ikke benyttes ved ansættelser påbegyndt efter 1. maj 2012, betragtes det som brud på overenskomsten og kan medføre krav om bod.

Hvor overenskomstens ansættelseskontrakt benyttes, er ansættelsesforholdet omfattet af nach-frist, beskrevet i overenskomstens § 2, stk. 3.

En arbejdsgiver, som har udleveret en mangelfuld ansættelseskontrakt, kan ikke pålægges at betale erstatning i henhold til Lov om Ansættelsesbeviser, hvis arbejdsgiveren udleverer korrekt udfyldt ansættelseskontrakt senest 5 dage efter, at medarbejderen har rettet skriftlig henvendelse til arbejdsgiveren eller senest 10 dage efter, at DSR eller dbio har rettet skriftlig henvendelse til PLA.

Ovenstående nach-frist gælder ikke ved systematiske overtrædelse af lovens bestemmelser eller i tilfælde af bortvisning. Hvorvidt, der er tale om systematiske overtrædelser, afgøres i det fagretslige system.

Ansættelser før 1. maj 2012 er kun omfattet af nach-fristen, hvis overenskomstens ansættelseskontrakt (bilag 1A eller 1B) er anvendt.

Ansættelser før 1. maj 2012, hvor den udleverede ansættelseskontrakt ikke er overenskomstens bilag 1A eller 1B, kan omfattes af nach-fristen, hvis arbejdsgiveren inden den 1. september 2012 erstatter tidligere udleveret ansættelseskontrakt med overenskomstens ansættelseskontrakt.

Nach-fristen gælder kun hvor en udleveret ansættelseskontrakt er mangelfuldt udfyldt og kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ansættelseskontrakt ikke er udleveret rettidigt, jf. overenskomstens § 2, stk. 2.

Ansættelsesforhold, som er påbegyndt før 1. maj 2012, og hvor overenskomstens ansættelseskontrakt ikke er taget i brug senest 1. september 2012, kan ikke påberåbe sig nach-fristen, og DSR eller dbio kan ikke kræve bod for brud på overenskomsten, jf. 1. afsnit.

Bilag 3 Vejledning til beregning af overgangstillæg i § 3, stk. 2

Bilag vedr. vejledning til beregning af overganstillæg, se her.

Bilag 4 Aftale om overførsel af ferie for konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikere

Bilag vedr. aftale om overførsel af ferie, se her.

Bilag 5 Fravær af familiemæssige årsager

Bilag vedr. fravær af familiemæssige årsager, se her.

Bilag 6 Sygefravær

Parterne ønsker fokus på sygefravær og ønsker at nedbringe sygefraværet og sikre medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen.

Årsagerne til sygefravær er ofte meget komplekse og kan tit relateres til forhold både på arbejdspladsen og udenfor arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at man får kortlagt mulige årsager til sygefravær, og ud fra denne kortlægning forsøger at nedbringe sygefraværet.

Parterne understreger i den forbindelse behovet for dialog mellem den sygemeldte og lægepraksis om situationen på såvel kort som på langt sigt.

Målet er:

·       At mindske sygefraværet

·       At følge op på sygefravær

·       At opretholde medarbejderens tilknytning til virksomheden

·       At få fokus på mulighederne for nedbringelse af sygefravær

 Konkrete redskaber kunne være:  

·       Procedure for sygemelding
 

·       Analyse af fraværsårsager

·       Sygefraværssamtaler
 

·       Rundbordssamtaler,
Anvendelse af delvis syge-/raskmelding i større omfang

·       At give mere plads til medarbejdere med kroniske lidelser via anvendelse af såkaldte § 56-aftaler med kronisk syge medarbejdere

·       At formalisere kontakt mellem sygemeldte og virksomhed i større omfang

For at forebygge fremtidigt sygefravær drøftes mulige arbejdsmiljørelaterede årsager til sygefravær i forbindelse med arbejdspladsens arbejde med arbejdsmiljøet. Hvis der findes en arbejdsmiljøgruppe inddrages denne i drøftelserne.

Bilag 7 Oversigt over barsels og adoptionsbestemmelser

Bilag vedr. oversigt over barsels og adoptionsbestemmelser, se her.

Bilag 8 Gravide

Hensigten med denne aftale er, at tilbyde flest mulige beskæftigelse uanset eventuelle grader af nedsat erhvervsevne i forbindelse med graviditet, og at gravide som princip ikke udelukkes fra deres arbejde.

Målet er, at:

·       Undgå unødige fraværsmeldinger i forbindelse med graviditet

·       Fremme fortsat beskæftigelse af gravide

·       Fremme bevidstheden hos ledelse og medarbejdere om beskæftigelse af gravide

·       Fremme muligheder for omplacering i graviditetsperioden eller i dele heraf

·       Skabe holdninger hos alle medarbejdere, der sikrer gravide muligheder for arbejde og fravær

Hvis der findes en arbejdsmiljøgruppe, skal denne inddrages i drøftelser om gravides tilstedeværelse på arbejdspladsen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ellers drøftes det i forbindelse med arbejdspladsens øvrige arbejdsmiljømæssige opgaver.

Der henvises bl.a. til AT-vejledning A.1. 8. fra januar 2009 om ”Gravides og ammendes arbejdsmiljø”.

Bilag 9 Opgørelse af uddannelsesdage

I henhold til § 10 har medarbejderen ret (og pligt) til betalt frihed under efter-/og videreuddannelse i 4 dage om året i perioden 1. december 2011 til 30. november 2013.

Ved overenskomstens udløb den 30. november 2013 opgøres antal benyttede uddannelsesdage. For medarbejdere, som pr. denne dato har været ansat i minimum 12 måneder og ikke har haft adgang til at benytte retten til 4 uddannelsesdage pr. år, indbetaler lægepraksis 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime pr. manglende dag.

Der indbetales dog kun forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesperioden for ubrugte efter- og videreuddannelsesdage, såfremt medarbejderen ikke har været ansat i hele perioden. Beløbet indbetales til en mellem parterne oprettet konto og anvendes til uddannelsesformål, som aftales ved næste overenskomstforhandling.

Såfremt medarbejderen ikke har haft adgang til at afvikle uddannelsesdagene, anføres antallet og begrundelse her:

 

Antal dage__________

 

Begrundelse _______________________________________________________________________

 

 

Medarbejders underskrift                                               Lægens underskrift

 

……………………………...                                                         …………………………………

 

Bilag 10 Vejledning om seniorbonus

For medarbejdere der er fyldt 60 år eller mere, skal der udbetales en seniorbonus i december måned.

Hvis medarbejderen ønsker det, kan seniorbonussen konverteres til pensionsindbetaling. Dette kan medarbejderen anmode om inden 1. december i udbetalingsåret.

Seniorbonussen udbetales som en procentdel af medarbejderens sædvanlige bruttoårsløn i det følgende kalenderår. Seniorbonussen udgør:

Alder

Bonus i % af sædvanlig bruttoårsløn

60 år

0,8 %

61 år

1,2 %

62 år eller mere

1,6 %

Bruttoårslønnen indeholder følgende løndele:

  • Nettoløn, inklusiv personlige tillæg
  • Egetbidraget til pension
  • Arbejdsgiverbidraget til pension
  • Ferietillæg1

Følgende løndele indgår ikke i bruttoårslønnen:

  • Overarbejde
  • Tillæg for fri tjenestedragt

Seniorbonussen er ikke pensionsgivende. Det vil sige, at der ikke skal trækkes egetbidrag til pension, eller tillægges arbejdsgiverpension til seniorbonussen.

Seniorbonussen indgår ikke i den ferieberettigede indtægt.

Tiltræder eller fratræder medarbejderen sin stilling i løbet af et kalenderår, afregnes alene en forholdsmæssig andel af optjent seniorbonus, svarende til den periode medarbejderen konkret har været ansat.

Bilag 11 Seniorer

Lægepraksis værdsætter seniorernes arbejdskraft, hvorfor det er vigtigt med tilbud om større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at flest mulige tilbydes beskæftigelse igennem hele arbejdslivet og gives muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet.

Aftalens formål er at fremme anvendelsen af seniorers arbejdskraft, erfaring, viden og ressourcer til gavn for lægepraksis og til gavn for den enkelte medarbejder.

Målet er:

·       At sikre fortsat udvikling for lægepraksis og medarbejder

·       At fremme arbejdsglæden for seniormedarbejdere

·       At synliggøre seniormedarbejderes værdi til gavn for hele arbejdspladsen

·       At sikre kontinuitet for medarbejder og lægepraksis i tide

·       At arbejdslivet bliver et godt udgangspunkt for livet efter arbejdsophør

Lægepraksis og medarbejderens ønsker og behov i seniorperioden skal drøftes på den årlige medarbejdersamtale, eller når en af parterne ønsker det.

Aftaler om ændringer i arbejdsforholdene er ikke en hindring for medarbejderens fortsatte muligheder for uddannelse og udvikling.

Bilag 12 Implementering af europæisk aftale om vold, mobning og chikane

Parterne er enige om at have implementeret den europæiske aftale ”Framework agreement on harassment and violence at work” indgået mellem ETUC/CES, CEEP, BUSINESSEUROPE og UEAMPE den 26. april 2007, i overenskomsten.

Endvidere er parterne enige om at anbefale fælles retningslinier mod mobning og chikane m.v. Disse retningslinier kan rekvireres hos de to foreninger.

Sidst opdateret: 4. dec '12
PLA · Kristianiagade 12 · 2100 København Ø · Tlf.: 3544 8400 · Fax: 3544 8405 · E-mail: pla@dadl.dk
Dudal Webdesign