Nyt medlem?![]() Hvis du vil vide mere om PLA, inden du melder dig ind, vil følgende links måske være interessante. Du kan også læse de nedenstående spørgsmål og svar om PLA. Hvis du allerede har besluttet dig for indmeldelse, har du brug for en indmeldelsesblanket. Blanketten kan downloades i enten pdf-format eller som word-dokument. Blanketten skal underskrives af alle læger på samme ydernummer og indsendes til PLA's sekretariat. Spørgsmål og svar om PLAHvad er PLA?PLA - Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening - er som navnet siger en arbejdsgiverforening for praktiserende læger. Hvorfor blev PLA stiftet?Baggrunden for at stifte PLA var, at en stor del af PLO’s medlemmer havde udtrykt ønske om, at PLO skulle indgå kollektive overenskomster med relevante modparter. Desuden har PLO gennem de seneste år oplevet en vækst i antallet af henvendelser fra medlemmer med spørgsmål om f.eks. ansættelsesforhold, indgåelse af kontrakter, ændring og afvikling, om overenskomstfortolkning, om arbejdsmiljø og lignende. PLO er ikke en arbejdsgiverforening og kan derfor ikke agere på medlemmernes vegne i de nævnte sammenhænge. Desuden kunne PLO kun i et begrænset omfang bistå medlemmerne, når den type spørgsmål opstod. PLO's repræsentantskab overvejede, om PLO - for at løse den slags problemstillinger - kunne omdannes til også at være en arbejdsgiverforening. Men på grund af komplicerede foreningsretlige årsager, besluttede medlemmer af PLO's repræsentantskab at stifte PLA som en slags søsterorganisation til PLO. Intentionen var, at PLA for fremtiden skal kunne håndtere spørgsmål som dem, der er nævnt ovenfor, for de praktiserende læger, som vælger at indmelde sig i PLA. Hvem kan være medlem af PLA?Som medlem kan optages enhver almen praksis, hvor indehaver/ansat læge tillige er medlem af PLO. Hvad får man ud af et medlemskab af PLA?Gennem medlemskab af PLA kan du bedre sikre dig mod at begå fejltagelser i forhold til dine ansatte. Fejltagelser, som ellers kan være yderst omkostningskrævende både menneskeligt og økonomisk.
Kan man risikere konflikt?I forbindelse med eventuelle PLA-overenskomstforhandlinger skal du være opmærksom på, at du som medlem af PLA risikerer at blive omfattet af en konflikt, hvis ikke det er muligt at opnå enighed om en overenskomst. Kan man melde mig ud af PLA?Du vil kunne melde dig ud af PLA. Udmeldelse kan ske med 3. måneders varsel til 1. januar eller til 1. juli. Kan man senere blive meldt ind i PLA igen?Ja, det kan man godt. Kan man blive medlem af PLA, selv om ens medarbejdere ikke er medlemmer af et fagforbund?
Ja, det er ikke nogen betingelse, at dine medarbejdere er medlemmer af et fagfor-bund, for at du kan blive medlem af PLA.
I relation til medarbejdere, der ikke er medlemmer af noget fagforbund, vil et med-lemskab af PLA være et fordel for dig, fordi du selvsagt - også i forhold til den type medarbejdere - skal agere korrekt i ansættelsesmæssige sammenhænge. Hvad sker der med de kollektive overenskomster, som man eventuelt allerede selv har indgået?
For overenskomster med HK, DSR/dbio gælder det, at de automatisk afløses af PLA's standardoverenskomster med de pågældende fagforbund fra ind-meldelsestidspunktet.
Kan kontingentet til PLA trækkes fra i skat?Ja, det kan det. I Ligningslovens § 13 står der, at selvstændigt erhvervsdrivende har ret til fradrag for udgifter til kontingent til arbejdsgiverforening og andre relevante sammenslutninger, som har til formål at varetage medlemmernes økonomiske interesser. Hvad koster det at være medlem af PLA?Der opkræves et gebyr ved indmeldelse på 500 kr. pr. læge. Vil man kunne få erstattet tab som følge af PLA's forkerte eller mangelfulde råd?
PLA vil som rådgiver være omfattet af et rådgivningsansvar og i den forbindelse vil PLA tegne en rådgivningsansvarsforsikring. Konsekvensen af det vil være, at even-tuelle tab kan blive dækket.
Bliver kontingentet til PLA ikke spist op i ekstra administration?
Administrationsudgifterne til PLA holdes på et minimum. PLA’s repræsentantskab udgør en delmængde af PLO’s repræsentantskab, og repræsentantskabsmøder af-holdes på samme dag og sted.
Desuden drives PLA fra PLO’s sekretariat, og udgifterne dækkes bl.a. gennem en intern fakturering mellem PLA og PLO. Er der andet, man skal vide?PLA’s vedtægter indeholder en nærmere beskrivelse af medlemmernes rettigheder og pligter. |