Nyheder og nyhedsarkivEn oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle. Repræsentantskabsmøde 29. marts 2008
4. april 2008
Formandens beretning
Daglig drift og medlemmer Driften i PLA går fortsat planmæssigt. Vi har mange telefoniske og skriftlige henvendelser fra vore medlemmer som vi besvarer, nogle gange ved kontakt og forhandling med medarbejdernes fagforening eller anden repræsentant. Henvendelserne omhandler typisk overvejelser om og spørgsmål til lønindplacering, ferieberegning, efteruddannelse, ønske om ændring af arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og ønske om opsigelse af praksispersonalet.
PLA har endvidere i løbet af de sidste års tid modtaget en del henvendelser i relation til Arbejdstilsynets screeningsbesøg i almen praksis. Mange af vore medlemmer har været frustrerede over arbejdstilsynets påbud om håndtering af formalin, arbejdspladsernes indretning – og f.eks. påbud om etablering af sikkerhedsorganisation. PLA er løbende i kontakt med Arbejdstilsynet og har også haft held til at indgå smidige aftaler om f.eks. formalin.
For så vidt angår påbud om etablering af en sikkerhedsorganisation er det i december 2007 lykkedes PLA at få medhold i en ankesag. Arbejdstilsynet havde pålagt et PLA-medlem - en større praksis - at etablere en sikkerhedsorganisation, da arbejdstilsynet vurderede, at der i praksis var mere end 10 ansatte. PLA gik ind i sagen og klagede på vegne af medlemmet over denne afgørelse. PLA gjorde gældende, at praksis havde under 10 ansatte, eftersom 4 læger og medejere af interessentskabet måtte betragtes som virksomhedsledere, og derfor ikke skulle tælles med i antallet af ansatte. På baggrund af klagen kom arbejdstilsynets frem til, at de 4 læger, der i fællesskab ejer og driver praksis, efter fornyet overvejelse, var at betragte som virksomhedsledere. Antallet af ansatte var derfor blot 9 personer, hvorfor påbuddet om etablering af sikkerhedsorganisation på den baggrund blev frafaldet.
PLA har ingen verserende retssager for tiden.
PLA har nu 2772 medlemmer, heraf 60 FAPS’ere, og der kommer hele tiden nye medlemmer til.
Endelig fik PLA umiddelbart efter sidste repræsentantskabsmøde i december en ny hjemmeside med nyt design og indhold. Vi kan med tilfredshed konstatere, at den benyttes mere og mere flittigt af vore medlemmer. Besøgstallene stiger måned for måned med ca. 10% og vi er nu oppe på et samlet besøgstal på 5027 pr. dag.
I relation til hjemmesiden har vi dog ét ønske – at vore medlemmer tilmelder sig nyhedsabonnementet. Herved får man automatisk besked i sin inboks, når PLA melder nye beskeder ud til medlemmerne. Desværre har kun ca. 150 medlemmer benyttet sig af muligheden indtil nu – så vi opfordrer til, at mange flere gør det.
Overenskomstforhandlingerne med HK PLA står som bekendt overfor pr. 1. juni 2008 at skulle forny overenskomsten for lægesekretærer i almen praksis. HK har opsagt overenskomsten og vi har indgået en køreplan for forhandlingerne. Planen indebærer bl.a., at der udveksles overenskomstkrav den 1. april hvorefter forhandlingerne går i gang.
Jeg vil ikke her gå nærmere ind på PLA’s overenskomstkrav – de er genstand for debat om lidt, eftersom de er et selvstændigt punkt på dagsordenen i dag.
Vi har naturligvis med stor interesse fulgt overenskomstforhandlingerne på det offentlige område – som jo bl.a. dækker de kommunalt og regionalt ansatte lægesekretærer – vort rekrutteringspotentiale. Disse forhandlinger er netop afsluttet med en aftale om, at den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen over de kommende 3 år beløber sig til ca. 12,8%. Langt størstedelen af rammen går naturligvis til lønstigninger.
Hovedpunkterne i forhandlingsresultatet er:
Resultatet er nu sendt til urafstemning blandt HK’s medlemmer. Resultatet af afstemningen foreligger den 31. marts – dvs. om 2 dage.
Der er ingen tvivl om, at dette forhandlingsresultat – naturligvis under forudsætning af at det stemmes hjem – vil være af stor betydning for de krav og forventninger vi mødes med fra HK’s side.
Jeg vil dog også understrege, at vi i bestyrelsen er meget opmærksomme på, at overenskomsten skal fornys med mådehold – vi skal holde meget igen på lønstigninger mv.
Som forberedelse til kravs-udvekslingen har vi som bekendt opfordret vore medlemmer til at komme med forslag til overenskomstfornyelsen. Vi har modtaget nogle forslag – og helt gennemgående er det også, at PLA-medlemmerne er bekymret for en voldsom lønudvikling og opfordrer PLA til at holde igen på alle måder. Vi vil naturligvis gøre alt hvad vi kan.
Henvendelse fra Teknisk Landsforbund vedrørende overenskomstkrav Fagforeningerne retter indimellem henvendelse til PLA med henblik på muligheden for at indgå overenskomster for arbejdet i lægepraksis. Vi har tidligere drøftet henvendelser fra Sadl (nu fusioneret med HK), farmakonomforeningen og FOA. Hidtil har PLA kunnet afvise disse ønsker med henvisning til, at PLA – som repræsenterer små virksomheder – kun ønsker få overenskomster og pt. har indgået overenskomst med DSR/dbio samt en områdeoverenskomst med HK som dækker alt lægesekretærlignende arbejde. Vor holdning har derfor været, at der ikke er plads til yderligere overenskomstdækning (måske bortset fra rengøringsarbejdet – men det har vi heldigvis hidtil kunnet undgå at komme nærmere ind på).
PLA modtog imidlertid et lidt alternativt overenskomstkrav for nylig. Teknisk Landsforbund henvendte sig med et ønske om at indgå overenskomst med PLA for audiologiassistenter ansat hos privatpraktiserende ørelæger. Teknisk Landsforbund anførte i sin henvendelse, at det er deres klare indtryk, at der er tale om et område under udvikling, hvor patienter, der har brug for høretekniske hjælpemidler, i stigende omfang gør brug af de private ørelæger.
PLA meddelte TL, at vi blandt vore medlemmer har mindre end 10 privatpraktiserende ørelæger, hvorfor PLA ikke for nuværende finder det interessant med en egentlig overenskomstdækning af dette område. TL har heldigvis taget denne tilbagemelding ad notam, for siden har vi ikke hørt fra dem.
Fertilitetsklinikkernes ønske om optagelse i PLA I det sidste halve års tid er PLA blevet kontaktet af en række fertilitetsklinikker som ønsker optagelse i PLA. Umiddelbart har PLA ikke kunnet tilbyde dem et medlemskab, da vores nuværende overenskomster ikke tager højde for andet end at klinikpersonalet arbejder i almindelig dagtid + nogle aftenkonsultationer. En fertilitetsklinik har behov for bemanding på andre tidspunkter, herunder i weekenden og evt. at aftale rådighedsvagt med personalet.
Sekretariatet har derfor ført uformelle og uforpligtende drøftelser med DSR og Dbio vedrørende muligheden for at aftale særbestemmelser til overenskomsten for sådanne fertilitetsklinikker. DSR/dbio har efter mange overvejelser ikke ønsket at imødekomme PLA’s ønske om særbestemmelser på niveau med de offentlige overenskomster, og da PLA ikke har ønsket af aftale bedre villkår end i de offentlige overenskomster, har det ikke kunnet lykkes at indgå nogen aftale. PLA har derfor måttet meddele de interesserede fertilitetsklinikker, at vi ikke for nuværende kan tilbyde dem et medlemskab på grund af den overenskomstmæssige situation.
Klinikpersonalets Uddannelsesfond Uddannelsesfonden har igen samarbejdet med Arbejdsmarkedsuddannelserne, som i 2008 udbyder følgende kurser: Kursus 1: Konflikthåndtering i en stresset hverdag På kurset lærer personalet at identificere konflikttyper, der kan opstå i forskellige arbejdssituationer. Man lærer at tackle vanskelige situationer konstruktivt, målrettet og værdigt, og gennem træning af konflikthåndteringsmetoder opbygges færdigheder i at løse konflikter, så man aktivt er i stand til at anvende konflikthåndtering. Man vil kunne anvende samtaleteknik og udvise forståelse for andres liv- og arbejdssituationer på en respektfuld måde. Kurset består af 24 lektioner fordelt over tre hele dage. Kursus 2: Udnyt arbejdstiden bedre og få mere fra hånden I en hektisk hverdag med mange daglige arbejdsopgaver, kan det være svært at bevare overblikket. På kurset får deltagerne en række konkrete værktøjer til at skabe overblik og struktur på hverdagen. En bedre planlægning vil øge sandsynligheden for at flere igangsatte opgaver og projekter også bliver gennemført - "specielt når det, der kan planlægges, bliver planlagt". Kurset består af 24 lektioner fordelt over tre hele dage. Kursus 3: Personlig kommunikation og service På kurset, som har været udbudt af flere omgange, lærer deltagerne personlig kommunikation, herunder spørgeteknik, at samtale i forhold til formålet og aktiv lytning, og man får forståelse for kropssprogets betydning, hvilket vil ruste personalet til: • Hvordan mennesker på forskellig vis udtrykker deres helbredsmæssige bekymring. Kurserne afholdes i Århus, i Kbh, i Odense, i Ålborg og i Sønderjylland – i foråret og efteråret 2008. Pris:
Uddannelsesdag for praksispersonale Uddannelsesfonden inviterer vanen tro igen klinikpersonalet på 2 uddannelsesdage i dette forår. Dagene afholdes i Århus den 11. april og i København den 16. maj. Programmet for uddannelsesdagene er centreret omkring de syge og raske ældre i dagens Danmark. Deltager gebyret udgør 350 kr. Fristen for tilmelding er i princippet overskredet, men det er ikke umuligt at der fortsat er plads til et par klinikpersonaler. PLA indleder som altid dagene med at byde velkommen.
Fit for forebyggelse På baggrund af fondens samarbejde med bl.a. sundhedsstyrelsen og CVU udbyder CVU Sønderjylland igen kurset Fit for forebyggelse. I 2008 afholdes kurset i Aalborg, Århus, Holstebro, Odense, Esbjerg og Kolding. På kurset får man baggrundsviden omkring hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL, man lærer at planlægge og gennemføre livstilssamtaler med patienter, baseret på ”Den motiverende Samtale” og ”Guidet egenbeslutning”. Endvidere er der fokus på kostens betydning ved hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL samt på eksterne forebyggelsestilbud i lokalområdet. Kurset løber over 5 enkelte dage og koster i alt 5800 kr.
Endelig kan jeg meddele, at Uddannelsesfondens økonomi langsomt opbruges. Vi har i 2007 brugt ca. 0,5 mio. kr. og egenkapitalen udgør nu ca. 0,5 mio. kr.
Vedr. uddannelsesdage for lægesekretærer Overenskomsten for lægesekretærer giver alle lægesekretærer ret til 3 uddannelsesdage om året i overenskomstperioden 2005 - 2008. Dagene kan overføres fra år til år og giver dermed i alt 9 dage i perioden.
Baggrunden for retten til de 3 betalte uddannelsesdage pr. år, stammer fra overenskomstperioden 2003 – 2005, hvor hver arbejdsgiver skulle betale 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime, for samtlige ansatte under overenskomsten til Klinikpersonalets Uddannelsesfond.
Denne indbetaling til uddannelsesfonden blev ændret til de 3 betalte uddannelsesdage pr. år i overenskomstperioden 2005 – 2008.
Nu er tiden kommet, hvor overenskomstens parter – PLA og HK – med arbejdsgivernes hjælp skal have opgjort antallet af afholdte uddannelsesdage i hver enkelt praksis, således at de klinikker, der ikke har forbrugt alle uddannelsesdagene, indbetaler differencen til uddannelsesfonden. I vil derfor i nær fremtid modtage et brev herom med anmodning om at besvare nogle spørgsmål.
Såfremt arbejdsgiver på baggrund af opgørelsen skal indbetale et beløb til Uddannelsesfonden, vil arbejdsgiver herefter modtage et girokort.
Besvarelserne skal bl.a. bruges ved den kommende overenskomstfornyelse, til vurdering af, hvorvidt parterne skal fortsætte med 3 betalte uddannelsesdage eller gå tilbage til indbetaling til Uddannelsesfonden.
Deltagelse i uddannelse er såvel HK’s gratiskurser, AMU-kurser, Fit for forebyggelse, klinikpersonalets uddannelsesdage som anden relevant uddannelse.
PLA’s arbejde i det kommende halve år/Afslutning Min beretning nærmer sig sin afslutning, men inden det sidste ord siges vil jeg gøre en kort status for PLA’s primære arbejdsopgaver i det kommende halve år.
Overenskomstforhandlingerne kommer til at fylde meget – først forhandlingerne med HK men herefter følger forhandlingerne med DSR/dbio i løbet af efteråret. Disse bliver bestemt ikke mindre spændende for PLA. DSR har som altid store forventninger til overenskomstfornyelserne, og den kommende tid vil vise, om de bliver indfriet på det offentlige arbejdsmarked. En ting kan vi dog være sikre på – DSR vil møde PLA med mindst samme krav og forventninger, som det lykkes dem at komme igennem med for de offentligt ansatte sygeplejersker.
I første omgang bliver det dog især spændende hvorledes forhandlingerne med HK spænder af – om det vil lykkes at få enderne til at nå sammen om et resultat som både HK og vi som arbejdsgivere kan være tilfredse med. Det håber jeg i hvert fald!
En ting er sikkert – vi kommer ikke til at kede os og vi tager udfordringerne op med oprejst pande og oprullede ærmer.
April 2012 26. april 2012 19. april 2012 17. april 2012 Marts 2012 19. marts 2012 Februar 2012 10. februar 2012 8. februar 2012 Januar 2012 25. januar 2012 12. januar 2012 3. januar 2012 December 2011 20. december 2011 2. december 2011 November 2011 28. november 2011 25. november 2011 25. november 2011 14. november 2011 7. november 2011 1. november 2011 Oktober 2011 10. oktober 2011 September 2011 12. september 2011 August 2011 8. august 2011 Juli 2011 7. juli 2011 Juni 2011 24. juni 2011 Denne udgave af PLAkaten indeholder: Maj 2011 31. maj 2011 17. maj 2011 April 2011 11. april 2011 PLA’s repræsentantskabsmøde 9. april 2011 Marts 2011 16. marts 2011 December 2010 22. december 2010 9. december 2010 Denne udgave af PLAkaten indeholder: 7. december 2010 November 2010 15. november 2010 Maj 2010 17. maj 2010 10. maj 2010 3. maj 2010 April 2010 15. april 2010 15. april 2010 Marts 2010 8. marts 2010 8. marts 2010 Februar 2010 11. februar 2010 11. februar 2010 11. februar 2010 4. februar 2010 Januar 2010 11. januar 2010 7. januar 2010 7. januar 2010 7. januar 2010 4. januar 2010 December 2009 15. december 2009 14. december 2009 7. december 2009 7. december 2009 3. december 2009 November 2009 5. november 2009 Oktober 2009 8. oktober 2009 September 2009 24. september 2009 22. september 2009 15. september 2009 11. september 2009 August 2009 27. august 2009 Maj 2009 12. maj 2009 12. maj 2009 April 2009 22. april 2009 21. april 2009 20. april 2009 20. april 2009 Februar 2009 24. februar 2009 20. februar 2009 20. februar 2009 2. februar 2009 Januar 2009 16. januar 2009 14. januar 2009 December 2008 3. december 2008 Oktober 2008 7. oktober 2008 September 2008 23. september 2008 August 2008 26. august 2008 Juli 2008 28. juli 2008 17. juli 2008 15. juli 2008 Juni 2008 23. juni 2008 12. juni 2008 3. juni 2008 Maj 2008 9. maj 2008 April 2008 28. april 2008 7. april 2008 4. april 2008 Marts 2008 Februar 2008 25. februar 2008 22. februar 2008 4. februar 2008 December 2007 3. december 2007 Oktober 2007 11. oktober 2007 11. oktober 2007 9. oktober 2007 4. oktober 2007 August 2007 22. august 2007 16. august 2007 Juni 2007 18. juni 2007 Maj 2007 2. maj 2007 April 2007 19. april 2007 Januar 2007 22. januar 2007 8. januar 2007 November 2006 13. november 2006 Oktober 2006 24. oktober 2006 11. oktober 2006 September 2006 19. september 2006 August 2006 24. august 2006 Maj 2006 24. maj 2006 5. maj 2006 April 2006 24. april 2006 Februar 2006 2. februar 2006 December 2005 14. december 2005 8. december 2005 November 2005 14. november 2005 Oktober 2005 11. oktober 2005 September 2005 13. september 2005 August 2005 17. august 2005 Juli 2005 1. juli 2005 Juni 2005 23. juni 2005 20. juni 2005 15. juni 2005 Maj 2005 25. maj 2005 April 2005 20. april 2005 20. april 2005 15. april 2005 15. april 2005 Marts 2005 30. marts 2005 Januar 2005 20. januar 2005 3. januar 2005 November 2004 19. november 2004 8. november 2004 1. november 2004 Oktober 2004 22. oktober 2004 September 2004 13. september 2004 10. september 2004 Juli 2004 22. juli 2004 12. juli 2004 Juni 2004 4. juni 2004 2. juni 2004 Maj 2004 25. maj 2004 13. maj 2004 13. maj 2004 13. maj 2004 April 2004 19. april 2004 7. april 2004 Februar 2004 5. februar 2004 4. februar 2004 Januar 2004 26. januar 2004 December 2003 22. december 2003 22. december 2003 November 2003 20. november 2003 20. november 2003 Oktober 2003 9. oktober 2003 September 2003 18. september 2003 Juli 2003 1. juli 2003 |